Maersk Drilling: Kontrakt på jack-up forlænges med to år - NY

Udgivet den 07-06-2013  |  kl. 08:29  |  

Det norske oljeselskab ASA og selskabets partnere på Ivar Aasen-projektet har udnyttet muligheden for at forlænge kontrakten på Maersk Drillings jack-up rig XL Enhanced med to år, så kontrakten nu er på fem år.

Det meddeler Maersk Drilling, der estimerer værdien af den toårige forlængelse til cirka 280 mio. dollar, eller omkring 1,57 mia. kr. Totalt vurderes kontrakten at have en værdi af 700 mio. dollar. Kontrakten giver dog mulighed for forlængelse med yderligere to år, så den i alt kan komme op på syv år.

Kontraktforlængelsen kommer på et tidspunkt, hvor riggen endnu ikke er færdigbygget fra værftet Keppel FELS i Singapore. Riggen ventes at indlede arbejdet på Ivar Aasen-projektet i den norske del af Nordsøen sidst i 2014.

Claus V. Hemmingsen, direktør for Maersk Drilling, udtrykker i meddelelsen glæde over at have forlænget samarbejdet med en værdsat kunde. Han betegner kontraktforlængelsen som en bekræftelse af behovet for denne type rigge i Norge og en bekræftelse af Maersk Drillings strategi om at udvide selskabets position på det norske marked for jack-up rigge og konsolidere sin markedsledende position i dette segment.

/ritzau/FINANS

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

15:46 Vestas-aktien på vej til at skrive historie med et fald for tiende dag i træk
15:45 USA/åbning: Nike og Tesla hænger i bremsen i bekymret marked
15:18 Tesla i modvind på børsen efter færre leverede biler i tredje kvartal
14:55 DSV et stort skridt nærmere opkøb af Schenker efter Deutsche Bahns godkendelse
14:41 DSV bekræfter: Deutsche Bahn har godkendt Schenker-transaktion
14:38 USA/tendens: Nike har udsigt til tæv i afventende marked
14:22 Baltic Dry-indekset falder for tredje dag i træk
14:18 USA: ADP-rapport viser større vækst i beskæftigelsen end ventet i september
14:00 DSV's opkøb af Schenker er angiveligt godkendt af Deutsche Bahns bestyrelse
13:48 DSV springer op i dagens højeste niveau: Endnu ingen officiel melding fra Deutsche Bahn
13:39 Europa/aktier: Lille fald i kulisse af Mellemøst-uro og kinesisk stimulans
13:12 Carlsberg løftes i ellers negativt marked: Citi ser kinesiske stimuli fjerne risiko
12:42 Pandora får marketingdirektør fra LVMH
12:28 Britisk sportskæde slår forventninger men falder efter skuffende meldinger fra Nike
12:15 Olieaktier til vejrs efter nye prisstigninger - iransk missilangreb øger spændingerne
11:49 Obligationer/middag: Mindre behov for sikker havn sender renten i vejret
11:36 Aktier/middag: Mærsk fortsat i modvind i nervøst aktiemarked
11:21 Torms storaktionær sætter stor aktiepost til salg
11:00 Eurozonen: Arbejdsløsheden stod som ventet stille i august
10:40 ECB-rådsmedlem hælder til rentenedsættelse i oktober