Maersk Drilling: Kontrakt på Mærsk Innovator forlænges med 100 dage

Udgivet den 14-06-2019  |  kl. 09:30  |  
Arkiv: Foto

Maersk Drilling annoncerer fredag morgen, at selskabets kontrakt på boreriggen Mærsk Innovator forlænges med cirka 100 dage, så den nu løber frem til februar 2020.

Det fremgår af en meddelelse fra selskabet.

Mærsk Innovator er en jack up-rig, som blev leveret i 2003, og som er designet til at operere året rundt i Nordsøen.

- Vi er meget glade for at kunne beholde Mærsk Innovator i Buzzard-feltet. Forlængelsen er endnu en indikation på, at aktivitetsniveauet er stigende i Nordsøen, siger Morten Kelstrup, der er direktør for kommercielle anliggender og innovation i Maersk Drilling, i meddelelsen.

/ritzau/FINANS

Nicoline Lärka Sørensen

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder