Maersk / Hanjin og Evergreen med kapacitetsreduktioner (opd.)

Udgivet den 18-10-2012  |  kl. 10:20  |  

Det sydkoreanske rederi Hanjin Shipping og taiwanesiske rederi Evergreen Marine vil reducere containerkapaciteten på handelsruten mellem Asien og Europa. Dermed blev rygterne Aktiefokus bragte onsdag bekræftet.

Hanjin og Evergreen vil reducere kapaciteten med 23 pct. i fjerde kvartal. Det sker ved at droppe tre sejladser. Det meddeler rederierne.

Hanjin og Evergreen skriver, at man har droppet en sejlads i uge 41 samt at der er planlagt at man dropper en sejlads i uge 44 og uge 49. Helt på linje med de meldinger Aktiefokus bragt onsdag.

Yderligere er det bemærkelsesværdigt at rederierne skriver, at de er parat til yderligere kapacitetsreduktioner på den store handelsrute, hvilket vil være afhængigt af markedssituationen.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder