Makro/Nordea: Stigende usikkerhed har presset globale renter lavere

Udgivet den 14-03-2019  |  kl. 12:13  |  

Politisk uro i form af handelskrigen mellem USA og Kina samt brexit-polemik har ledt til en opbremsning i den globale økonomi, og det er gået særligt hårdt ud over euroområdet, hvor især Tyskland har været hårdt ramt.

Det fortalte Jan Størup Nielsen, der er chefanalytiker hos Nordea, torsdag formiddag på et webinar om, hvordan stigende usikkerhed har presset de globale renter lavere.

Det er særligt de skuffende nøgletal og den politiske uro, som har fået centralbankerne til at udskyde planer om renteforhøjelser. Blandt andet den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har skiftet standpunkt, forklarede han.

- Meldingerne derovre fra er nu, at de udtrykker noget større bekymring for både den globale vækst, men også for amerikansk økonomi, og det vil sige, at de har mere eller mindre signaleret, at de i hvert fald for en periode nu ikke vil sætte renten yderligere op. Og det har med det samme sat sig i de amerikanske renter, de er dykket temmelig kraftigt på de her signaler fra centralbanken.

- Vi tror dog stadig, at Federal Reserve kommer med en ekstra renteforhøjelse i 2019, men vi skal også være ærlige og sige, at det er usikkert. Hvis risikoappetitten stiger yderligere, kan vi få en renteforhøjelse, sagde Jan Størup Nielsen.

Han forklarede også, at markerne i øjeblikket faktisk indpriser en lille sandsynlighed for, at Federal Reserve, beslutter sig for en rentenedsættelse i slutningen af 2019.

- Markederne tror ikke på, at den amerikanske centralbank kommer til at stramme pengepolitikken mere, og det har også været med til at presse de amerikanske renter længere ned, forklarede chefanalytikeren.

- Det er det samme billede, vi har hos Den Europæiske Centralbank, ECB. Det er ingen hemmelighed, at den - særligt med tyskerne i spidsen - har ønsket at sætte renten op, både fordi man i de nordeuropæiske lande måske har brug for højere renter, men også ud fra argumentationen om, hvad man skal gøre, når Europa rammer ind i en økonomiske recession. Det er ikke sjovt at komme ind i den med en rente på minus 0,4 pct., fordi så har man som centralbank ikke meget at skyde med.

Mens ECB i slutningen af sidste år bekendtgjorde, at centralbanken havde planer om en renteforhøjelse i 2019, har den i årets første kvartal for alvor skudt det tiltag til hjørne.

- ECB har sagt, at man tidligst kan sætte renten op i 2020. At man nu med meget stor sikkerhed ved, at der ikke kommer nogen renteforhøjelse i 2019, håber ECB kan skabe øget risikoappetit og være med til at vende nøgletallene, vurderer Jan Størup Nielsen.

Han påpeger, at markedet på nuværende tidspunkt først venter en renteforhøjelse i 2021, men ifølge Nordeas vurdering, kommer det til at ske i 2020.

- Vi tror på, at den europæiske centralbank kommer til at sætte renten op i 2020. Vi tror, markedet lidt undervurderer den underliggende dynamik, og vi tror, at inflationen kommer til at stige i efteråret i euroområdet, og det vil bane vejen for, at centralbanken, når vi kommer ind i 2020, kommer til at sætte renten op, men alt afhænger af, at vi får en løsning på den store aktuelle politiske usikkerhed.

- I vores scenarie har vi lagt ind, at vi tror på, at der kommer en aftale om brexit og en aftale mellem USA og Kina i handelskrigen. Hvis de antagelser skrider, kommer der heller ikke renteforhøjelse i 2020, vurderede han.

/ritzau/FINANS

Nicoline Lärka Sørensen

Tags:  macro❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
7,33%
 
16:58:01

 
6,01%
 
16:58:01

 
3,99%
 
17:30:02

 
2,59%
 
22:49:01

 
2,58%
 
17:30:02

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder