Mandagens aktier: GN toppede grønt C25-indeks med Genmab i bunden

Udgivet den 27-11-2023  |  kl. 17:05  |  
Aktie tabel

Høreapparatselskabet GN trak fra i toppen af det danske eliteindeks mandag, hvor aktien fik selskabet af branchefællen Demant, der begge steg uden særlige nyheder offentliggjort for selskaberne.

På det samlede marked var der også tale om en stille og rolig dag, hvor enkelte større selskaber som ISS, Novozymes og ALK dog gjorde sig gældende med ændrede kursmål. Samtidig meldte Genmab om positivt myndighedsnyt.

Efter udsving over dagen endte C25-indekset med et plus på 0,1 pct. til 1717,68.

- Vi har små bevægelser på indeksniveau, og det gælder også i Europa, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank.

- Det er lidt nyhedsfattigt, men der kommer lidt data ind fra Black Friday, siger han videre med henvisning til fredagens store indkøbsdag.

I USA slog Black Friday rekord, mens også onlineversionen Cyber Monday ventes at vise et stort forbrug og købelyst.

Op ad eftermiddagen var også chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, på talerstolen i Europa Parlamentet. Her understregede hun endnu engang, at det er for tidligt at erklære sejr over inflationen, men at presset ventes at aftage.

- De seneste nøgletal har vist, at økonomien er ved at køle lidt af både i USA og Europa, og det er understøttende for aktiemarkedet, siger Martin Munk.

GN OG DEMANT I TOP

I toppen steg GN-aktien mest med 4 pct. til 155,60 kr., mens Demant også lå godt til med et plus på 2,3 pct. til 284,90 kr.

- Det kan være noget sektormæssigt, lyder det fra Martin Munk.

Han henviste til, at også konkurrenten Sonova klarede sig pænt mandag, og at aktien generelt har været inde i god stime siden sit seneste regnskab. Det kan smitte af på de danske rivaler.

Også Bavarian Nordic klarede sig godt, og aktien steg 2,8 pct. til 164,40 kr.

Ifølge Sydbank skyldtes det, at aktien kørte videre på fremgang fra sidste uge. Her meldte Verdenssundhedsorganisationen, WHO, om et større udbrud af abekopper i DR Congo. Bavarian har en godkendt vaccine mod abekopper.

NYE KURSMÅL TIL NOVOZYMES OG ALK

Der var ingen regnskaber i kalenderen mandag, og derfor kunne handlerne i stedet orientere sig mod en række kursmålsændringer.

Novozymes fik løftet sit kursmål til 400 kr. mod fra 350 kr. hos Deutsche Bank, med en fortsat en købsanbefaling på aktien.

Aktien steg 0,9 pct. til 360 kr.

Derudover fik ALK-Abelló løftet kursmålet hos Jefferies til 94 kr. fra 89 kr. med den fortsatte anbefaling "hold".

ALK-aktien faldt 2,2 pct. til 91,60 kr.

ISS er blev set efter i sømmene hos Kepler Cheuvreux, der også skar en bid af kursmålet til 130 kr. fra 135 kr.

Det franske finanshus forudser, at genopretningen i kølvandet af coronapandemien risikerer at blive afløst af en vækstafmatning.

- I takt med at vi nærmer os en økonomisk afmatning, er vi ikke sikre på, at restruktureringsomkostninger som denne ikke kommer tilbage, og vi er forsigtige i forhold til marginernes udvikling i 2024, skriver analytiker Johan Eliason ifølge Bloomberg.

Aktien faldt 0,3 pct. til 119,35 kr.

GENMAB FÅR POSITIVT NYT

Genmab har fået positivt myndighedsnyt fra både de europæiske og amerikanske sundhedsmyndigheder for kræftbehandlingen Epcoritamab, der er kommet et skridt nærmere behandling af endnu en lymfekræftform.

Det oplyste selskabet mandag.

Det rykkede dog ikke det store ved aktien, der lå i bunden af indekset både før og efter nyheden. Aktien endte dagen med et fald på 3,1 pct. til 2091 kr.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Danmark❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/aktier: Stigninger på britisk valgdag, men mest til tyske Continental
17:31 Fransk højreparti er langt fra flertal i meningsmålinger
17:15 Nvidia ses sælge for gigantisk milliardbeløb i Kina i år trods amerikanske restriktioner
17:05 Torsdagens aktier: Zealand igen i rekord i plusmarked med usikkerhed under overfladen
17:01 Torsdagens obligationer: Renten stod tæt på stille på fridag i USA og før jobrapport
16:32 Erhvervsorganisation frygter fiasko i historisk udbud for havvindmøller
16:02 Mærsk kan atter se fragtraterne stige: Vigtigt rateindeks er næsten firedoblet på et år
16:01 Noble/Sadif Investment: Hæver til "stærkt køb" fra "hold"
15:24 Norwegians børsværdi skrumper mere end 1,3 mia. kr. efter nedjustering
15:08 ECB's cheføkonom lufter bekymringer over høj inflation skabt inden for EU
14:59 Power tjener millioner igen - men omsætningen er faldet
14:22 USA/tendens: Lukket på grund af uafhængighedsdag - futures i overvejende plus
14:08 EU går videre med midlertidig told på kinesiske elbiler
14:07 Tørlastindeks falder for anden dag i træk
13:59 Frankrig indsætter 30.000 betjente i forbindelse med parlamentsvalg
13:54 Valuta: Mindre styrkelse af pund på valgdagen mens dollar svækkes
13:54 Dansk Vestas- og Siemens Gamesa-kunde afviser ikke køb af kinesiske vindmøller
13:31 Novo ser flere begrænsninger i studie der kæder supersællerter sammen med sjælden øjenlidelse
13:12 Europa/aktier: Fremgang på britisk valgdag - især til tyske Continental
12:45 Novo ser flere begrænsninger i studie der kæder supersællerter sammen med sjælden øjenlidelse