Mandagens aviser med Ambu, Danske Bank og Royal Unibrew

Udgivet den 05-07-2021  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

RÅVAREMANGEL KAN TVINGE INDUSTRIFIRMAER TIL FYRINGER

Mens erhvervslivet er på jagt efter hænder, er det største problem for industrifirmaer manglen på materialer. De tvinges til at sige nej til større ordrer, og det kan i værste fald medføre fyringer. (Forside, side 10-11)

LEGETØJSFIRMA HAR SCORET KASSEN UNDER CORONA

Legetøjsfirmaet Maki har i den grad kunnet mærke, at mange børn under coronapandemien har været meget hjemme hos deres forældre grundet lukkede skoler og børneinstitutioner. Salget ventes at kunne holde. (Side 2)

COVID SENDER BESTYRELSER PÅ JAGT EFTER DIGITALE KOMPETENCER

Coronakrisen har forstærket selskabers behov for digitale kompetencer, og det forplanter sig til bestyrelseslokalerne. (Side 8)

ANALYTIKER SER NEDTUR VOKSE SIG STØRRE I AMBU-AKTIE

Ambu har været udeladt til den kursfest, som størstedelen af C25-aktierne har deltaget i. Fredag dykkede aktien igen. (Side 9)

INVESTORER SIKREDE SIG GEVINST INDEN ORPHAZYME-FIASKO

Kapitalforvalter har scoret et solidt afkast på biotekaktien Orphazyme og pønser nu på at satse på kursfald i aktien. (Side 14-15)

BERLINGSKE BUSINESS

NY FORSINKELSE TRUER EJENDOMSVURDERINGERNE

Ejerne af en række boligtyper får formentlig ikke deres nye ejendomsvurdering som lovet, inden de nye boligskatteregler træder i kraft 1. januar 2024. Det gør det umuligt at kende alle økonomiske konsekvenser ved bolighandel. (Forside, side 4-5)

KINAS SAMKØRSELSGIGANT GÅR EFTER RESTEN AF KLODEN

Kinas dominerende samkørselstjeneste, Didi, er gået på børsen i New York for at hente penge til global ekspansion. Men stilen er knap så aggressiv, som da Didi jagede Uber ud af det kinesiske marked efter hård kamp. (Side 2)

SKAT KØBTE LÆKKEDE DOKUMENTER OG SKOVLER MILLIONER IND FRA SKATTELY

2016 købte Skat et stort datamateriale fra de lækkede Panama Papers og gik på jagt efter danske skattekroner skjult i skattely. Nu har Skat været materialet igennem og varsler muligt retsligt efterspil for banker og rådgivere. (Side 8)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

REGERINGEN VIL HAVE 2,6 MIA. KR. MERE FRA ARBEJDSGIVERNE

Coronakrisens hårdest ramte virksomheder kan knække nakken på ekstraregning, advarer administrerende direktør i DA, Jacob Holbraad. (Forside, side 6-7)

ROYAL UNIBREW KØBER SOLERA BEVERAGE GROUP

Royal Unibrew har købt sig til en stærkere position på det nordiske marked. Det danske bryggeri har købt 100 pct. af den norske drikkevare importør og dstributør Solera Beverage Group. (Side 2)

UNILEVER DANMARK ØGER SIT ISSALG

Den internationale fødevare- og husholdningskæmpe Unilever er kommet ud af 2020 med minus i Danmark, og omsætningen er dykket en anelse. Frisko-ejeren har oplevet fart på issalget. (Side 4)

FLERE SATSER SPAREPENGENE PÅ DEN GRØNNE OMSTILLING

Nordea har oplevet vækst i antallet af danske privatkunder, som investerer i bæredygtige fonde. Danske Bank har netop omlagt seks fonde for at komme efterspørgslen i møde. (Side 8)

DANSKE BANK KAN OM NOGLE ÅR STÅ I ET BEDRE LYS

Rækken af skandaler om Danske Bank synes uendelig, og den bliver også bedømt hårdere end tidligere. Men tidsånden skifter hele tiden, og der er grund til at tro, at Danske Bank om nogle år vil stå i et bedre lys, og at den i højere grad vil få lov til at bruge kompetencerne på en værdiskabende måde. (Side 10-11)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Novo-comeback sikrede marginalt plus til europæiske aktier
17:18 Mandagens obligationer: Rolig dag på det danske obligationsmarked
17:04 Mandagens aktier: Comeback til Novo sikrede julefreden i C25
17:01 Mandagens obligationer: Renten stod i stampe på rolig dag
16:43 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
16:06 Nordea kritiseres af tidligere chefstrateg for bureaukratiske barrierer for iværksættere
15:46 USA/åbning: Spinkel fremgang og forsigtige investorer
15:07 Arvinger køber og afnoterer amerikansk stormagasin
14:33 Vestas-analytiker: Målposten kan fortsat nås i fjerde kvartal - usikkerhed om 2025
14:10 USA/tendens: Plusserne aftager inden åbningen
13:16 Vestas modtager fire europæiske ordrer med samlet kapacitet på 151 MW
12:15 Europa/aktier: Novo Nordisk stråler i toppen af det europæiske aktiemarked
12:14 Equinor afslutter købet af 10 pct. af aktierne i Ørsted
12:01 Obligationer/middag: Julefreden indfinder sig på obligationsmarkedet
11:56 Svensk casinoudbyder styrtdykker: Undersøges af britisk spillekommission
11:50 Aktier/middag: Novo-comeback trækker C25 med op i juleslutspurt
11:14 Jeudan-topchef oplever stor kundetilgang: Er ret tilfreds med porteføljens beliggenhed
10:33 Elon Musk retter sparekniven mod "absurd overbemandet" Federal Reserve
10:26 Britisk olieserviceselskab i voldsomt kursfald efter restrukturering
10:02 Novo får amerikansk godkendelse til nyt blødermiddel