Mandagens aviser med Carlsberg, Genmab og Schouw & Co.

Udgivet den 03-04-2017  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

BESTSELLER-EJER HAR OVERTAGET KINESISK MIA-SUCCES

Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen har i al hemmelighed overtaget sin fars andel af den kinesiske milliardkoncern Bestseller Fashion Group China. Det er ifølge Anders Holch Povlsen generationsskiftet, som bliver tilendebragt. Omsætning i Kina er over 20 mia. kr. (Forside, side 6-7)

BAGMANDSPOLITIET GRANSKES FOR INHABILITET I ATEA-SAGEN

Politiets arbejde i Atea-sagen sættes nu under lup af en klagemyndighed. Forholdet mellem Bagmandspolitiets øverste chef og Ateas advokat er et centralt punkt. (Side 8)

NYT HESALIGHT SKÅRET OVER SAMME MODEL PÅ VEJ

Trods kæmpe nedtur med Hesalight er det kuldsejlede selskabs topchef, Lars Nørholt, i fuld gang med nyt projekt, der bygger på samme model som det konkursramte LED-selskab. (side 10)

FAMILIEEJET BILKONCERN LAVER NYT REKORDOVERSKUD

Den familieejede bilkoncern Semler Gruppen, der blandt andet importerer VW og Audi i Danmark, har øget indtjeningen med 25 pct til 402 mio. kr. på ét år. (Side 11)

LØVEN SCORER GENMABS TOPCHEF TIL BESTYRELSE

Biotekselskabet Genmabs topchef, Jan van de Winkel, rykker ind i bestyrelsen i Leo Pharma, hvor han skal bistå selskabet i et sats på biologiske lægemidler. Leo Pharma vil lancere sit først biologiske lægemiddel til behandling af psoriasis i år. (Side 14)

CARLSBERG I NYT SATS PÅ CIDER I EN TØR VOKSENVERSION

Pres på salget af Somersby får Carlsberg til at lancere en ny tør cider, der skal ramme et ældre publikum og give større andel af det voksende cidermarked. Cider er det nye store hit i udlandet, og det er et spørgsmål om tid, før der også skyder cider-barer op i Danmark, ligesom det er sket med specialøl, vurderes det. (Side 15)

BERLINGSKE BUSINESS

DANSKE SELSKABER MÅL FOR HVIDVASK

145 mio. kr. fra hvidvasksag røg gennem danske kommanditselskaber med litauisk stråmand. Netop kommanditselskaber er tidligere blevet kraftigt kritiseret for at blive anvendt af udlændinge til at skjule penge. (Forside, side 4-5)

7-ELEVEN FIK SUCCES MED PALÆOKUREN

Man kan man vende et brand og en forretning 180 grader og tjene penge samtidig. Det er konklusionen fra 7-Elevens danske direktør, som kan præsentere et rekordoverskud. (Side 6)

TOPCHEFERNES LØNNINGER STIGER IGEN - AKTIONÆRER ER SKEPTISKE

Direktørerne i Danmarks største børsnoterede selskaber fik en betragtelig lønstigning i 2016. Markedet bestemmer, siger nogle, men hos flere aktionærer stiger modstanden, og hos pensionskæmpen Pensam er formanden rasende. (Side 8-9)

EUROENS DANSKE ARKITEKT ANGRIBER POLITIKERE FOR SVIGT AF VALUTAEN

De politiske ledere i eurozonen har forsømt deres reformansvar og selv gødet jorden til gældskrisen i Europa. Kritikken af ØMU'en er forfejlet og uoplyst, mener euroens danske arkitekt, Niels Thygesen. (Side 10-11)

SCHOUW & CO. GEARER OP

Strategien fra Schouw & Co. er "mere af det samme", når det gælder udvidelsen af koncernen med to nye virkefelter og gennemførelse af en række investeringer. Efter lukrative frasalg er der købt op, og nu er der pause med konsolidering. Især BioMar rummer stor skjult goodwill-værdi. (side 12-13)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

ZOMBIESELSKABER SKYLDER OVER 100 MIA. KR.

Døende virksomheder holdes kunstigt i live, og det er dyrt for samfundet, mener de danske revisorer i FSR. Finansdanmark afviser, at lave renter forlænger dødsprocessen og tager penge fra sunde projekter. (Forside, side 4-5)

KONKURRENT IND I LEO PHARMA-BESTYRELSE

Genmabs topdirektør skal fremover være en del af Leo Pharmas bestyrelse. Leo Pharma har ifølge formand, Jukka Pertola, vurderet konkurrencesituationen, og der er ikke fundet nogen overlap. Massive investeringer kommer til at præge resultatet i de kommende år, spår topchef Gitte Aabo. (Side 3)

CARLSBERG VIL INVESTERE SIG TIL FREMGANG

Stagnerende salg, valutauro og faldende indtjening var blandt de ingredienser, som trak ned i Carlsbergkoncernens 2016-regnskab. Tilbagegang på ikke mindst det russiske marked har ramt Carlsberg på indtjeningen. Investering i teknologiske fremskridt kan være med til at opveje noget af det tabte. (Side 13)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

06:55 Jyske Bank får sænket kursmålet til 607 kr. fra 645 kr. af storbanken Barclays
06:37 FLSmidth får løftet kursmål til 430 kr. fra 400 kr. af Jefferies
06:33 Overraskende fald japansk maskinordreindgang i september
06:32 Asien: Stærkt blandet start med fokus på teknologisegmentet
06:32 Valuta: Stille start på nøgletalsmat uge
06:32 USA/T-bond: De korte renter blev talt ned fredag
06:32 USA/lukning: Fredagsudsalg i teknologi - Tesla og Disney mod strømmen
06:30 Kalender med link - mandag den 18. november
17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier