Mandagens aviser med Danske Bank, Lego og Novozymes

Udgivet den 14-09-2020  |  kl. 06:46  |  

BØRSEN

AMBASSADØR: SELSKABER KAN FÅ EKSPORTSUCCES TRODS KRISE

Selv om den danske eksport ifølge en række prognoser tager et dybt dyk i efteråret, er det vigtigt ikke at gå i panik. Det påpeger en række ambassadører og handelseksperter, der også ser muligheder for at redde salget. (Forside, side 6-7)

DANSKE BANK OVERHØRTE KRITIK AF INKASSOSYSTEM I OVER 10 ÅR

Danske Banks interne revisorer påpegede flere gange mellem 2005 og 2016 fejl og dataproblemer med et inkassosystem indført i 2004. Alligevel var det først sidste år, at banken informerede Finanstilsynet og sin bestyrelse om problemerne. (side 8).

CHR. HANSEN SPÅR MILLIARDMARKED FOR BIO-SPRØJTEMIDLER TIL LANDBRUG

Ingredienskoncernen Chr. Hansen ser et enormt potentiale i biologisk plantebeskyttelse, der er et alternativ til pesticider baseret på kemikalier. (side 10).

ANALYTIKER: JYSKE BANK BØR GENOPTAGE TOTALKREDIT-SAMARBEJDE

Ifølge en ny analyse fra Danske Bank bør Jyske Bank sælge sin realkreditforretning og gå tilbage til Totalkredit-samarbejdet. (side 12).

DANSK IT-VIRKSOMHED VIL EROBRE USA MED STORT KAPITALINDSKUD

Den danske it-virksomhed Keepit, der tager backups af cloud-data, har modtaget en kapitalindsprøjtning på 190 mio. kr. Nu vil Keepit tidoble sin værdi på fem år og erobre USA. (side 16).

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

LEGO-FAMILIEN TJENER PÅ SPILDPLAST

Lego-familiens investeringsselskab, Kirkbi, har tjent 750 mio. kr. på det børsnoterede norske energi selskab Quantafuel, som forvandler plastik om til brændstof. Alene de seneste tre måneder er Quantafuel-aktien steget med mere end 160 pct. (side 2)

FLYTRAFIKKEN SKAL GENSTARTES FOR AT SIKRE DANSK EKSPORT

Luftfarten spiller en essentiel rolle for at få den nødlidende danske eksport tilbage på sporet. Derfor skal der nu sættes massivt ind med markedsføring, for at fastholde København som trafikalt knudepunkt, mener luftfartens genstartsteam. (side 4)

KINESERE HAR BLIKKET RETTET MOD DANSKE TEKNOLOGIVIRKSOMHEDER

En kortlægning viser, at blandt de danske selskaber, der har kinesere i ejerkredsen, er overvægten inden for teknologi. Eksperter og erhvervsfolk advarer mod at slippe kontrollen med vigtig nye opfindelser. (side 6-7)

DANSKE AKTIER ER STRØGET TIL TOPS

De danske aktier har været blandt de bedste i verden i år og handles nu til meget høje værdier. Flere danske aktier har en højere pris end selv de store navne såsom Facebook, Apple og Netflix. (forside, side 10-11)

STORE ÆNDRINGER I NOVOZYMES' LEDELSE OG FOKUS

Novozymes' nye topchef, Ester Baiget, ønsker at ændre fokus og mener, at kundernes ønsker skal mere i fokus. Ifølge avisen er ændringerne en kompliceret øvelse, og aktionærerne må følge nervøst med. (side 12-13)

BERLINGSKE BUSINESS

SMÅ VIRKSOMHEDER ER KRISENS STØRSTE TABERE

Mens landets største virksomheder ser ud til at manøvrere sig fornuftigt igennem krisen, er ordrebøgerne hos landets små virksomheder faretruende tomme. (Forside, side 4-5).

KRISERAMTE SPORTMASTER LÆGGER NY STRATEGI

Sportmaster har været gennem et svært 2019, mens coronakrisen siden har skabt nye vanskeligheder. Nu står virksomheden foran store forandringer, lyder det fra den nye topchef, som også sender en stikpille afsted mod selskabets tidligere ejer. (side 6).

NY DISNEY-STREAMINGTJENESTE VENTER SUCCES I DANMARK

Når Disneys nye streamingtjeneste, Disney+, tirsdag går i luften i Danmark, sker det i forventningen om, at tjenesten hurtigt vil erobre de danske hjem. Abonnementsprisen ligger nemlig under flere af konkurrenterne. (side 10).

/ritzau/FINANS

Caroline Conceicão Borges Schouboe

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

10:15 Carlsberg aktie dykker 8 pct. efter afvist bud - analytikere peger på årsager
10:01 Carlsberg har fået afvist bud på 27 mia. kr. på britisk læskedrikproducent
09:56 Analytiker: Tyske og franske aktivitetstal peger på afkøling
09:41 Carlsberg har fået afvist bud på britisk læskedrikproducent
09:36 Tyske aktivitetsindeks skuffer med fald i juni
09:28 Analytikere stemmer i med topchef: Zealands nye fedmedata viser "klar vinder"
09:19 Aktier/åbning: Zealand tager tigerspring på data - Carlsberg i bund på floppet tilbud
09:17 Carlsberg har fået afvist bud på britisk læskedrikproducent
09:10 Spotpriserne på containerfragt fortsætter frem for 11. uge i træk
08:45 Obligationer/åbning: Renten falder forud for aktivitetsmålinger
08:33 Zealand får løftet kursmål hos Kempen efter fedmedata
08:25 Råvarer: Olieprisen stiger for anden uge i træk på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:55 Aktier/tendens: Zealand Pharma i centrum efter vægttabsnyt i afventende marked
07:30 Nordnet forudser stigning til Zealand efter nye fedmedata
06:59 Obligationer/tendens: RMI-målinger kommer til at sætte retningen
06:54 Japansk inflation fortsætter frem mens kerneinflation aftager en anelse
06:34 Mærsk får skåret kursmålet hos SEB
06:34 Zealands kursmål får markant løft hos amerikansk storbank
06:34 Zealand om vægttabshåb: Vi er nødt til at have en stor farmavirksomhed med som partner
06:34 Zealands topchef om data med vægttabshåb: Vi kunne ikke have håbet på mere