Mandagens aviser med Mærsk, Grundfos og Ørsted

Udgivet den 11-05-2020  |  kl. 06:56  |  

BØRSEN

VENSTRE-FORMAND: KUN SUNDE SELSKABER BØR HOLDES I LIVE

Med politisk enighed om en genåbningsplan for Danmark retter Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, nu opmærksomheden mod en udfasning regeringens økonomiske hjælpepakker. Ifølge formanden er udfordringen at holde gode, sunde virksomheder i live - og kun dem. (Forside, s. 14-15).

MÆRSK: CORONA SKABER NYE MØNSTRE I FORSYNINGSKÆDER

Coronakrisen har fået flere virksomheder til at gøre op med årtiers tankegang om at forsimple og samle hele produktionen i et land langt fra hjemmemarkedet. Der er behov for en større integration af data, mere fleksibilitet og flere leverandører, lyder det fra flere af verdens største transportvirksomheder. (s. 6-7)

GRUNDFOS SPÅR SALGSTAB PÅ 10-20 PCT. I ANDET KVARTAL

Ifølge Grundfos topchef Mads Nipper vil salget i andet kvartal af 2020 være mærkbart dårligere end samme periode sidste år. Pumpekoncernen venter en tocifret salgsnedgang på mellem 10 til 20 pct.

LØNKOMPENSEREDE SELSKABER SENDER MILLIARDER TIL EJERE

En lang række virksomheder, der har modtaget lønkompensation fra regeringen, har sendt store beløb til deres ejerkreds i seneste regnskabsår. Det kan have skabt en øget kapitalbuffer hos ejerne, som potentielt kan tilbageføres til selskaberne.

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

STORCENTERCHEF VENTER KUN HALV OMSÆTNING

I lyset af at Danmark åbnes langsomt op igen mandag, har storcentre også fået fornøjelsen af at åbne. Men ifølge Jyllands-Posten er de danske storcentre langt fra ude af krisen. Der skal nemlig i stor grad stadig følges mange retningslinjer. Blandt andet anbefales det, at man shopper alene. (s. 4).

PENSIONSSELSKABER FØRER SKRÆMMEKAMPAGNER I KAMPEN OM OPSPARINGER

Der opleves i stigende grad beskidte og systematiske redningsforsøg fra pensionsselskaber, når en kunde vil flytte sin opsparing. Det oplevede Susanne Jensen, da hun fik en advarselsmail fra PensionDanmark, om at det ville koste hende op til 105.000 kr. at samle sin pensionsopsparing - det viste sig senere, at det ikke var præcise beregninger. (Forside, s. 8).

BERLINGSKE BUSINESS

DANMARK STÅR UDEN OVERBLIK OVER KONKURSER

På trods af at hjælpepakker til 400 mia. er søsat i Danmark, aner ingen, hvordan det faktisk står til med dansk erhvervsliv. Ifølge cheføkonomer er det et stort problem, da der ikke er et retvisende billede af, hvor slemt det står til, og man ikke kan vurdere om hjælpepakkerne faktisk virker. (s. 3).

DANSK GULDFEBER BREMSES I USA

Den danske energikæmpe Ørsted har i en længere periode haft planer om at etablere en havvindmøllepark på det nordamerikanske marked. Nu viser det sig, at manglende myndighedsgodkendelser og den globale coronapandemi har sat en stopper for eksporteventyret (Forside, s. 4-5).

RESTAURANT STICK'N'SUSHI VENTER REKORDUNDERSKUD

Grundet coronakrisen forventer den populære sushirestaurant Sticks'n'Sushi nu et historisk underskud, og restauranten har samtidig været nødt til at sætte planen om en ekspansion i udlandet i bero. Ligeledes sætter mange andre virksomheder deres planlagte investeringer i bero, viser en ny undersøgelse (s. 7).

/ritzau/FINANS

Caroline Conceicão Borges Schouboe

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt
15:41 USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe
14:32 USA/tendens: Strejke rammer Boeing og prognose skæmmer Adobe i ventet rolig ugeafslutning
14:11 DSV bekræfter nedskæringer i Tyskland på 1600-1900 job ved integration af DB Schenker
13:47 DSV-topchef: Tidslinje for synergieffekter vil afhænge af fagforeningsaftale
13:12 Europa/middag: Danske aktier fører an i optur med rekord i C25
12:31 Obligationer/middag: Mindre rentefald fra start på nøgletalsfattig dag
12:18 Medie: DSV planlægger at skære 1600-1900 stillinger i Tyskland som del af integration
12:14 Bavarians mpox-vaccine blåstemples af WHO
12:01 DSV holder fast i opkøbsstrategi kort efter rekordovertagelse
11:47 Aktier/middag: C25 på rekordkurs anført af grønne aktier - og dæmpet plus til DSV
11:03 Industriproduktionen i eurozonen går ned i gear i juli som ventet
10:50 DSV's kursfest ebber ud
10:33 Jyske Bank om gigantopkøb: Det er en god dag for DSV
09:39 Nationalbankdirektør: Risikoen for russiske hackerangreb er reel