Mandagens aviser med Nordea, Nilfisk og Demant

Udgivet den 28-10-2019  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

RESTAURANTER PRESSES AF INTENSIV KONKURRENCE

Omsætningen stiger hos de danske restauratører, men indtjeningen falder samtidig drastisk. Der er et ret voldsomt udskillelsesløb i branchen, vurderes det. (Forside, side 6-7)

ALLE NORDEA-CHEFER SKAL NU PASSE PÅ PENGENE

Nordea er stadig Nordens klart største bank. Men den er slet ikke god nok til at tjene penge, mener bankens nye ledelse. (Side 8)

BANKINVEST SER SVÆR KONKURRENCE FRA INDLÅNSKONTI

De faldende renter gør det sværere for investeringsfonde at konkurrere med kontantkonti. Det har tvunget Bankinvest til at sænke priserne. (Side 10)

FLYRESERVEDELSKONCERN TROR PÅ NY OPTUR EFTER KNÆK I VÆKST

Konkurser i hobetal har presset salget i Leki, der handler med flyreservedele. Men topchefen tror på en ny optur efter en kortvarig opbremsning. (Side 12)

AUTOBUTLER-STIFTER GÅR IND I VOKSENDE DANSK FREELANCEPORTAL

Medstifter af Autobutler har investeret et mindre millionbeløb i onlineplatformen Worksome, der matcher freelancere med virksomheder. Det kan blive en milliardforretning, mener han. (Side 13)

BERLINGSKE BUSINESS

STÆRK FREMGANG I ANTAL DANSKE DOLLARMILLIONÆRER

Antallet af danske dollarmillionærer er mere end firedoblet siden 2010, hvilket er en større stigning end i USA ifølge den årlige formueopgørelse fra storbanken Credit Suisse. Men i modsætning til USA er den økonomiske ulighed i Danmark ikke vokset i samme periode. (Forside, side 4-5)

DANSK SUCCESFORMEL ER FONDS- OG ANDELSEJEDE VIRKSOMHEDER

Toppen af dansk erhvervsliv består af en fast stamme af ikoniske virksomheder. Der er meget få udskiftninger på top 30-listen over ti år. Hemmeligheden er ejerskabet med især fondsejede virksomheder. (Side 8)

NILFISK KONCENTRERER SIG OM INTELLIGENT RENGØRINGSUDSTYR

Produktionen er blevet koncentreret, og avanceret udstyr er fremtiden for Nilfisk. Men afmatningen forsinker afkastet, og aktien har udsigt til en længere periode i kælderen. (Side 9-10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DANISH CROWN HAR OVERHALET SINE KONKURRENTER

Danish Crowns konkurrenceevne har haltet i årevis, men i løbet af de seneste uger er selskabet accelereret med voldsom kraft og har overhalet alle væsentlige konkurrenter. (Forside, side 4)

STORE LAVPRISFONDE VIL EROBRE DANSK MARKED FOR INVESTERINGER

Danske investorer vil snart kunne handle ETF-lavprisfonde fra verdens største kapitalforvalter, Blackrock, til samme skattesatser som danske aktiefonde. Det kan få interessen for ETF'er til at eksplodere. (Side 10-11)

UDFORDRENDE ÅR I VENTE FOR DEMANTS EJERE EFTER BØRSLUSSING

Demants børsværdi er siden et hackerangreb i september faldet ti gange så meget, som det konkrete tab er anslået til. Faldet skyldes især, at hændelsen har skabt usikkerhed om modtagelsen af et nylanceret høreapparat. (Side 12-13)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

08:20 Ørsted tjener markant flere penge end ventet
08:17 Ørsted skruer på forventninger: Venter lavere investeringer og hæver bunden for indtjening
08:08 Ørsted skruer på forventninger: Venter lavere investeringer og hæver bunden for indtjening
08:05 Vestas ordrebog når rekordniveau - ordreindgang flugter med det ventede
07:57 Vestas indtjening er skuffende i kvartal med flere garantihensættelser
07:47 Coloplast venter organisk vækst og indtjeningsgrad i nyt regnskabsår på niveau med seneste år
07:45 Coloplast leverer positiv overraskelse for omsætning og indtjening
07:22 Råvarer: Oliepriserne stiger forud for det amerikanske valg
07:20 Coloplast udvider ledelsesteamet som led i strategi
07:13 Obligationer/tendens: Amerikansk præsidentvalg bænker investorerne
07:04 Investeringsøkonom: Skuffende regnskab kan næppe undgå at blive bemærket
06:48 Asien: Stærke kinesiske data overskygger usikkerhed om amerikansk præsidentvalg
06:44 DSV kan stå med klimaregning fra opkøbet af DB Schenker
06:38 Høj kinesisk serviceaktivitet i oktober trækker hele aktiviteten op på flere måneders top
06:37 Ambu leverer lavere vækst end ventet - prognose peger også på lavere gear
06:35 Sydbank: Detailforretning lyspunktet i svagt regnskab
06:35 Stærk detailforretning begrænser skuffelsen i tredje kvartal for Demant
06:32 Asien: Stærke kinesiske data overskygger usikkerhed om amerikansk præsidentvalg
06:32 Valuta: Fokus rettes mod amerikansk præsidentvalg
06:32 USA/T-bond: Afvikling af Trump-trades før valget sænkede renter