Mandagens aviser med SAS, Novo Nordisk og ISS

Udgivet den 29-04-2019  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

14 DAGES STREJKE KAN KOSTE SAS ÅRETS OVERSKUD

Pest eller kolera. Det er det valg, SAS står overfor. 14 dages pilotstrejke vil æde årets overskud op, mener senioranalytiker Jacob Pedersen i Sydbank. (Forside, side 16)

COOP ØGER OVERSKUD: SATSER PÅ TAKEAWAY

Dagligvarekoncernen Coop kommer ud af 2018 med et større overskud. Nu vil topchefen tage det første skridt mod at erobre et voksende takeaway-marked. (Side 8-9)

DANSKE BANK OG NORDEA STARTER STORE BANKUGE

Hvidvaskskandalen er endnu en gang i fokus, når Danske Bank skyder regnskabssæsonen i gang for de største danske banker. (Side 12)

PROFILTØJ-SELSKAB HAR NU TJENT 279 MIO PÅ FEM ÅR

Id Identity, der er et af Europas største på sit felt, fik et stort millionoverskud. Resultatet efter skat er på 50-60 mio. kr., men aktiekursfald halverer hovedaktionærens egen bundlinje. (Side 13)

FORGYLDT ØRSTED-AKTIONÆR VIL HAVE FINGRE I RADIUS

Seas-NVE var blandt de sidste bydere på Ørsteds Radius, og energikoncernen går stadig hårdt efter selskabet. En stor aktiepost i netop Ørsted sikrer koncernen milliardoverskud. (Side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

COOP MISTER SALG I SVÆRT MARKED

Coops topchef, Peter Høgsted, må konstatere, at Danmarks næststørste dagligvarekoncern fortsat mister omsætning. Butikslukninger og ny it koster dyrt, så overskuddet er sikret ved salg af arvesølvet. (Forside, side 6-7)

TÅLMODIGHEDEN MED FACEBOOK ER VED AT SLIPPE OP

Myndigheder verden over gør klar til at slå til mod det børsnoterede sociale medieselskab Facebook grundet de gentagne skandalesager. Nogen vil gøre topchef Mark Zuckerberg, som ejer over halvdelen af selskabet, direkte ansvarlig. (Side 8)

DANICA SAMARBEJDE SKAL FOREBYGGE MOBILAFHÆNGIGHED OG STRESS

Et nyt samarbejde mellem Danica Pension og Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet har i et studie afdækket, at der er stor sammenhæng mellem mobilafhængighed og stress. (Side 9)

ISS KONCENTRERER INDSATSEN OM STORE KERNEKUNDER

ISS vil fokusere på de helt store kunder med fuldt dækkende servicetilbud, og det kræver tilkøb af mere avancerede firmaer. Den klassiske rengøring får mindre betydning, mens datterselskaber i 13 lande frasælges i 2019-20. Tilliden til ledelsen er det afgørende punkt. (Side 12-13)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

FAKTA-KÆDEN TRÆKKER COOP NED

På seks år har discountkæden Fakta i alt tabt 650 mio. kr., og det belaster fortsat den samlede økonomi i Coop Danmark hårdt. Trods presset tror koncernens topchef, Peter Høgsted, på overskud måske allerede i år. (Forside, side 4-5)

PILOTSTREJKE SÆTTER SAS I ØKONOMISK KNIBE.

Der er endnu ikke fundet en løsning på den igangværende strejke mellem SAS og Dansk Pilotforening. Fredag blev 673 flyafgange aflyst, og lørdag blev der aflyst 329 fly. (Side 6)

NOVO NORDISK-DATTER VARMER OP TIL NYT VÆKSTEVENTYR

Novo Nordisks velindtjenende forretning Novo Nordisk Pharmatech er yderst interessant for kapitalfonde. Det nuværende ejerskab har store fordele, men er til tider en hæmsko. (Side 6-7)

DANSKE AKTIER SÆLGES OG UDENLANDSKE KØBES OP

De seneste år er der sket store omvæltninger i sammensætning af danskernes finansielle formuer. Det viser tal fra Finans Danmark for beholdningen i investeringsforeninger for detailkunder. (Side 8-9)

SIMCORP - SELSKABET MED DE FLOTTE TAL

På et år er aktiekursen i Simcorp steget med ca. 50 pct., hvilket er utroligt flot. Der er ikke mange selskaber, der kan levere den samme præstation. Selskabet kan vedvarende nå resultater, der matcher ledelsens ambitiøse målsætninger, hvilket naturligvis giver respekt. (Side 10-11)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: Zealand og Carlsberg indtog top og bund i faldende Stoxx 600
17:17 Markedsoversigt: Zealand i rekord mens Carlsberg dykkede og renter faldt
17:03 Fredagens aktier: Vægttabshåb sendte Zealand i rekord i rødt marked anført af Carlsberg
17:02 Fredagens obligationer: Erhvervstillidstal satte dagsordenen på dag med rentefald
16:01 Amerikansk boligsalg tager mindre dyk
15:39 USA/åbning: Teknologi bag rød aktiestart - Nvidia trækker ned
15:16 Valuta: Euro svækket efter dyk i indkøbschefmålinger
15:15 Nyheder fra Carlsberg og Zealand flytter milliarder på børsen
14:37 USA/tendens: Små fald i vente fra start forud for indkøbschefmåling
14:17 Totalenergies og EnBW løb med projekter ved tysk havvindauktion - RWE trak sig
14:04 Total og EnBW løber med projekter ved tysk havvindauktion
13:06 Europa/aktier: Danske selskaber indtager top og bund i faldende Stoxx 600
12:59 Carlsberg ventes at komme tilbage med nyt bud på læskedrikkoncern vurderer finanshus
12:11 Carlsberg opkøbsplaner i Storbritannien vækker skepsis hos amerikansk storbank
12:10 Obligationer/middag: Forstærkede rentefald efter vigtige nøgletal
11:53 Aktier/middag: Zealand i rekord efter stærke data mens Carlsberg trækker ned
11:30 Carlsberg kan bringe kreditvurdering i fare med nye opkøbsplaner
11:00 Svitzer får sat kursmålet op med 14 pct. af Citi efter opjustering
10:35 Carlsberg aktie dykker 8 pct. efter afvist bud - analytikere peger på årsager
10:18 NKT køber portugisisk kabelproducent for 1,4 mia. kr.