Mandagens aviser med Sydbank, DSV og Novozymes
BØRSEN
SYDBANK: VI STÅR PÅ EN BRÆNDENDE PLATFORM
Bankernes indtægtsgrundlag er under hårdt pres fra digitale rebeller. "Vi skal tilpasse vores platforme til det, kunderne efterspørger. Det er en brændende platform", siger topchef i Sydbank, Karen Frøsig. Derfor får bankens digitale liv afgørende plads i en ny strategi, som er klar sidst i oktober. Spar Nord er allerede i gang, mens Jyske Bank er i tænkeboks. (Forside, side 6-7)
DELOITTE OPKØBER UNGT KONSULENTHUS
Det blot etårige konsulenthus 42 Associates bliver en del af Deloitte. Opkøbet markerer starten på en kamp for at blive landets ubestridt bedste inden for strategi. (Side 8)
HISTORISK OPKØB GØR DSV TIL FJERDESTØRSTE LOGISTIKKONCERN
Med det annoncerede køb af den amerikanske konkurrent UTi Worldwide drøner DSV frem på fjerdepladsen blandt de største logistikkæmper i verden. (Side 9)
RADARFIRMA HALVERER INDTJENINGEN Massive investeringer har kostet over halvdelen af indtjeningen i radarproducenten Weibel Scientific, som dog forudser en strålende fremtid. (Side 10)
BRUNATA TABER MILLIONER PÅ GRØNT EUROPA-EVENTYR
Energivirksomheden Brunata har satset massivt på at indtage det europæiske marked, hvilket har kostet et underskud på 21 mio. kr. for året. (Side 13)
GLOBAL VÆKSTKRISE KOSTER 5700 DANSKE JOB
Lavere vækst, eksportdyk og jobtab er prisen, Danmark kommer til at betale for krisen i de nye økonomier. Virksomhederne mærker allerede krisen. (Side 14-15)
BERLINGSKE BUSINESS
NOVOZYMES VIL GENSKABE TILLID MED HURTIG HANDLING
Novozymes har fået grus i den ellers så succes rige vækstmaskine, og virksomheden er kommet i modvind på børsen efter to uventede udfordring er, der har ramt samtidig. Topchef Peder Holk Nielsen vil tilgodese investorerne i en fart med fokus på omkostninger og innovation. (Forside, side 8-9)
FORSIKRINGSPORTALER KÆMPER MED AT FINDE VINDEROPSKRIFTEN
Sammenligningsportaler har øget danskernes interesse for forsikring, men det er de færreste forbrugere, der køber forsikring via portalerne. Samtidig slås portalerne om, hvilken forretningsmodel der er bedst. (Side 4-5)
TORM FÅR VINDEN I RYGGEN EFTER LANGVARIG KRISE
Økonomien er atter normal efter en rekonstruktion i rederiet Torm. Skibene sejler i spotmarkedet, og her går det opad for raterne, og der er udsigt til et par gode år. Men Torm er en højrisikoaktie. (Side 12-13)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
DONG VIL BRUGE 50 MIA. KR. PÅ HAVVINDMØLLEPARKER
Et rødglødende investeringsprogram tvang i 2014 staten til at sælge ud af Dong. De næste fem år vil Dong bruge over 50 mia. kr. på nye havmølleparker. (Forside, side 3)
OBLIGATIONSFONDE SCORER TOPKARAKTER PÅ HJEMMEBANE
Næsten alle danske investeringsforeningers obligationsfonde leverer gode afkast på danske obligationer, viser analyse. Andelen af obligationsfonde, som slår deres benchmark, falder uden for landets grænser. (Side 9)
DANSKE FONDSINVESTORER ER ATTER LUNE PÅ AKTIER
Henover sommeren solgte hjemlige fondsinvestorer ud af aktier, men seneste flowtal viser, at interessen er tilbage. Især globale aktiefonde er efterspurgt af investorerne. (Side 12)
BRF-FUSIONEN KAN LØFTE JYSKE BANK
Danmarks tredjestørste bank, Jyske Bank, har med opkøbet af BRFkredit fået en ny mulighed for at vokse organisk. Indtil videre har banken høstet en pæn del af de forventede gevinster. (Side 13)
/ritzau/FINANS
Tags: newspaper❯