Mandagens avisuddrag med Norden, PFA og Danske Bank

Udgivet den 17-11-2014  |  kl. 06:33  |  

BØRSEN

OW’S KOLLAPS LAMMER GLOBAL BUNKER-INDUSTRI

OW Bunkers konkurs fører til en global domino-effekt i bunkerindustrien. Først nu begynder industrien omkring OW Bunker at føle konsekvenserne. I branchen er tilliden forsvundet, og betalingerne frosset fast. Det truer med at sende skibe, olieleverandører og bunkerselskaber mod konkurs. Selskaber, som betaler konkursboet, risikerer vi at få beslaglagt deres skibe, hvis ikke pengene sendes videre. (Forside, side 6 og 8)

PROFESSORER REVSER OW-TOP FOR AT BEGÅ LOVBRUD

Beskyldninger om fusk og bedrag efter sammenbruddet i OW Bunker en mange, men foreløbig er det kun sikkert, at topledelsen har forbrudt sig mod en i lov om værdipapirhandel. Lovbruddet er sket ved at udsende en fondsbørsmeddelelse om, at man ville politianmelde to tidligere ansatte uden at gøre det, siger professor. (Side 8)

DANSK VANDRENSNING I PRODUKTION VIA KINESISK PARTNERSKAB

Kinesis partene har investeret 150 mio. kr. i en teknologi, udviklet af danske Aquaporin. Nu skal et dansk-kinesisk joint venture gøre det muligt for Aquaporin at tage det næste store og svære skridt – ud af laboratoriet og ind i produktionshallerne. Teknikken går på at membraner genbruger naturens egen metode til filtrering af alle typer vand – en energieffektiv teknologi, der har vundet international anerkendelse. (Side 10)

KINAS KULIMPORT RYSTER REDERIER SOM NORDEN OG LAURITZEN

Kinas kamp for at begrænse kulimporten får regnskaberne til at bløde hos en række danske rederier. Det importen af kul til Kinas kraftværkssektor ligger 22 pct. under sidste års niveau, fordi Kina forsøger at beskytte egne nødlidende kulminer. Der er blevet lagt skat på importeret kul, og kraftværkerne bliver presset til at vælge indenlandske kulproducenter. Udviklingen rammer de danske rederier som D/S Norden, J. Lauritzen, Clipper og Ultrabulk. (Side 12 og 13)

KRISERAMT BYGGEFIRMA RISIKERER KARTELBØDE

En bøde for at have udvekslet priser med en konkurrent kan besværliggøre videreførelsen af det københavnske byggefirma Kjær & Lassen, der i øjeblikket er under rekonstruktion (betalingsstandsning). En bøde for at have overtrådt konkurrenceloven er en ubekendt faktor, men topchefen er mere optaget af at sikre byggevirksomhedens fremtid, lyder det. (Side 14)

KOLDING OPFORDRER TIL AT DROPPE FORSIGTIGHEDEN

De danske virksomheder har polstret sig rigeligt efter krisen og har igen styr på konkurrenceevnen. Men bestyrelserne og aktionærerne i landets virksomheder kunne godt udvise mere mod til at investere mere, end vi ser i dag, vurderer direktør i Novo A/S og bestyrelsesformand i tænketanken Axcel Future, Eivind Kolding. Tag en lidt større risiko. Foretag en offensiv akkvisition eller sats mere på et nyt marked eller et nyt produkt, lyder det fra Kolding. (Side 18 og 19)

G20'S VÆKSTPLANER EKSEKVERES IKKE

Konflikten med Rusland og EU’s stagnerende økonomi bekymrer Novozymes, der var med i kulissen ved G20-mødet i Australien. Vi har respekt for, at man må agere politisk, men jeg må også sige, at man ikke skal tale sig op i toppen af et træ, hvorfra man ikke kan komme ned igen, siger Novozymes' torpchef, Peder Holk Nielsen, med henvisning til udsigten til nye sanktioner mod Rusland på grund af støtten til de krigsførende separatister i Østukraine. (Side 20)

BERLINGSKE BUSINESS

PFA ER KUNDE HOS CHEFENS SØN

Landets største pensionsselskab, PFA, har fået et stadig tættere samarbejde med reklamebureauet Umwelt, som PFAs topchef Henrik Heidebys søn er medejer af. Umwelt løser markedsføringsopgaver direkte i PFA, som kontrolleres af arbejdsmarkedets parter og er sat i verden for at sikre pensionsopsparernes interesser. Det er sket på trods af, at PFA i 2008 meldte ud, at sønnen ikke måtte arbejde med PFA af frygt for interessekonflikter. HK/Privat kræver sagen taget op i PFA's bestyrelse. (Forside og side 4)

DANSKE BANK SKÆRPER MOBILKRIGEN OG DROPPER PLANLAGTE GEBYRER

Danskerne kan også fremover bruge Danske Banks populære betalingsapp MobilePay helt gratis. Det har ellers været planen, at der fra 2016 skulle indføres et gebyr på ti øre per overførsel, men den plan er nu permanent droppet. Det er en alvorlig skærpelse i kampen om mobilbetalingskunderne, hvor Swipp, der er baseret på et samarbejde mellem 81 banker, netop har annonceret et offensivt modtræk til MobilePay i form af blandt andet en storstilet tv-kampagne og hævede beløbsgrænser. (Side 6)

OW BUNKER KONKURRENTER HAR FÅET VOLDSOM KURSSTIGNING

Den hastigt faldende oliepris tog livet af OW Bunker, men en række andre børsnoterede konkurrenter leverer gedigne kursstigninger. Prisfaldet på olie har trukket et grimt spor efter sig, og andre brændstofkøbmænd har mærket prisfaldet på olien hårdt. Men aktiekursen på nogle af OW Bunkers konkurrenter har siden midten af oktober, da problemerne for alvor begyndte at hobe sig op i OW Bunker, vist voldsomme stigninger. Aktierne i de to amerikanske selskaber Aegean Marine Petrolum og World Fuel Services er steget med henholdsvis 27 og 19 pct. (Side 8)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV & ØKONOMI

G20 VIL SKRUE OP FOR VÆKSTEN

Den centrale beslutning på G20 mødet i Australien er, at den verdensøkonomiske vækstrate senest i 2018 skal være mindst 2 pct.point højere, end den ellers ville have været, hvilket i praksis vil sige omkring 6 pct. En vækstrate på dette niveau fra 2018 vil betyde, at det globale bruttonationalprodukt vil kunne være fordoblet i 2030. Topmødet var på udråbt til at være mere resultatorienteret end de otte foregående, især med henblik på at skabe vækst og beskæftigelse. (Forside, side 8)

ULANDSBISTAND TIL DANSK OUTSOURCING

Ulandsmidler fra et erhvervsprogram under Danida er gået til at støtte danske it-virksomheders forsøg på at outsource til ulande i især Asien. Det fremgår af en rapport, som har evalueret, hvordan Danidas business-to-business-program (B2B) i perioden 2006-2011 skulle etablere partnerskaber mellem danske og udenlandske virksomheder i 19 lande i Asien, Afrika og Latinamerika. Projektet har kostet godt 1 mia. kr., og hvert partnerskab kunne få op til 5 mio. ulandskroner i støtte. (forside og side 3)

IVÆRKSÆTTERMILLIONER RAMMER FORBI

Danmarks Væksthuse skulle skabe flere vækstiværksættere, men ordningen har fejlet på det punkt. De dygtigste iværksættere, som Væksthusene burde henvende sig til, går langt udenom. I stedet er det ofte ældre virksomheder med ingen eller ganske få ansatte, som benytter sig af Væksthusenes rådgivning, lyder kritikken fra iværksætterorganisationer. (Side 4)

BLACKROCK UNDRER SIG OVER SKATS LANGSOMMELIGHED

Skatteministeriet hælder grus i den maskine, der skal gøre det muligt for danske investorer at sætte opsparingen i udenlandske investeringsforeninger. Det er meldingen fra flere sider, efter at Skatteministeriet endnu en gang har udskudt en længe ventet undersøgelse på området. Verdens største kapitalforvalter, Blackrock, undrer sig over, at de danske skattemyndigheder har været flere år om bare at få undersøgt en problemstilling, som for længst er løst alle andre steder i Europa. (Side 10)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Danske Aviser❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt
15:41 USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe
14:32 USA/tendens: Strejke rammer Boeing og prognose skæmmer Adobe i ventet rolig ugeafslutning
14:11 DSV bekræfter nedskæringer i Tyskland på 1600-1900 job ved integration af DB Schenker
13:47 DSV-topchef: Tidslinje for synergieffekter vil afhænge af fagforeningsaftale
13:12 Europa/middag: Danske aktier fører an i optur med rekord i C25
12:31 Obligationer/middag: Mindre rentefald fra start på nøgletalsfattig dag
12:18 Medie: DSV planlægger at skære 1600-1900 stillinger i Tyskland som del af integration
12:14 Bavarians mpox-vaccine blåstemples af WHO
12:01 DSV holder fast i opkøbsstrategi kort efter rekordovertagelse
11:47 Aktier/middag: C25 på rekordkurs anført af grønne aktier - og dæmpet plus til DSV
11:03 Industriproduktionen i eurozonen går ned i gear i juli som ventet
10:50 DSV's kursfest ebber ud
10:33 Jyske Bank om gigantopkøb: Det er en god dag for DSV
09:39 Nationalbankdirektør: Risikoen for russiske hackerangreb er reel