Mandagens danske avisuddrag med Nordeafonden, Axzon og EU

Udgivet den 11-09-2017  |  kl. 06:57  |  

BØRSEN

NORDEAFONDEN RISIKERER SKATTESMÆK PÅ 100 MIO. ÅRLIGT VED FLYTNING

Beslutningen om at flytte hovedsæde i Nordea kan blive en dyr fornøjelse for bankens næststørste aktionær, Nordeafonden. Fonden betaler ikke udbytteskat i Sverige, og fondens direktør, Henrik Lehmann Andersen, skal nu kæmpe for en særaftale med Finland for en lignende aftale. (Forsiden + side 6-7)

GLOBALE GASSELSKABER ANGRIBER DANSK LOV I GIFTIG GASSTRID

En ny dansk lov, der tillader den danske regering at stoppe gasforbindelser i dansk farvand, er under angreb fra fem multinationale firmaer, der er utilfredse med loven. Selskaberne mener, at loven vil skabe tvivl om retssikkerhed og investeringer. (Forsiden + Side 16-17)

VIBORG FJERNVARME ØJNER BILLIG OVERSKUDSVARME FRA APPLE

En ny afgørelse fra Skatterådet, der fritager Facebooks datacenter i Odense for at betale afgift på foræring af overskudsvarme, giver håb om billig overskudsvarme fra det kommende Apple-datacenter i Viborg til Viborg Fjernvarme. (Side 8)

SPRITFAMILIE OPLEVER REKORDSALG OG STORT OVERSKUD I JUBILÆUMSÅR

Spiritusimportør Hans Just har leveret en rekordomsætning på 1,2 mia. kr. i året, hvor virksomheden, der er stiftet af familien Karberg, fylder 150 år. (Side 10)

NY DATALOV KAN KOSTE VIRKSOMHEDER 4 PCT. AF OMSÆTNINGEN

Datatilsynet advarer mod, at virksomheder kan risikere en bøde på omkring 4 pct. af deres omsætning, hvis de ikke får styr på reglerne i den nye datalov, der træder i kraft til maj næste år. (Side 11)

ERHVERVSMANDEN JESPER "KASI" NIELSEN OG SKAT FORTSÆTTER I DAG DET LÆNGEREVARENDE SLAGSMÅL

Ankesagen mod Jesper "Kasi" Nielsen starter i dag i Østre Landsret. Hvis han taber, risikerer han personlig konkurs. (Side 12)

MILLIARDKONCERNEN AXZON I MARKANT VÆKST FØR BØRSNOTERING

Landbrugskoncernen Axzon har i første halvår øget sit salg med 20 pct. til næsten 1 mia. kr. Koncernen, der står til at blive børsnoteret næste år, har næsten mere end fordoblet resultatet sammenlignet med samme periode sidste år. (Side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

STATEN VIL IKKE LADE 17-ÅRIG IVÆRKSÆTTER STIFTE EGET SELSKAB

Unge under 18 år får i de fleste tilfælde et nej fra Statsforvaltningen, når de søger om tilladelse om at starte egen virksomhed. Jakob Kristian Borg på 17 blev afvist med den begrundelse, at han lige så godt kunne være lønmodtager. (Forsiden + side 4-5)

DANSK ERHVERVSLIV SIGTER LAVT I FRYGT FOR AKTIESMÆK

Aktiemarkedet tager hårdt på virksomheder, som må nedjustere deres forventninger. Frygten får virksomheder til at sætte lave mål, hvilket har skabt en ny opjusteringskultur. (Side 6-7)

MARGRETHE VESTAGER GÅR I TÆNKEBOKS EFTER OVERRASKENDE INTEL-DOM

Den overraskende dom fra EU-Domstolen, der i sidste uge sendte en sag om en milliardcifferet bøde til selskabet Intel tilbage til en lavere retsinstans, kan gøre det sværere for Magrethe Vestager at løfte bevisbyrden mod Google i den ene af tre sager mod internetgiganten. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

MERCEDES-BILER KØRER PÅ DE DANSKE VEJE UDEN AT HAVE BETALT REGISTRERINGSAFGIFT

Flere hundrede Mercedes-biler, der blev indregistreret i december, er i dag afmeldt og ejerne har derfor fået omkring 99 pct. af registreringsafgiften retur (Forsiden + side 4-5)

DE DANSKE PENSIONSSELSKABER TILBYDER KUNDER HØJE AFKAST PÅ FRIE MIDLER

Flere pensionsselskaber tilbyder høj fast rente og sikkerhed for opsparingen til kunder, der har mange penge på lommen. (Side 10)

/ritzau/FINANS

Mariannne Kromann Hellesen

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Tyske aktier udgjorde top og bund i udramatisk marked
17:19 Onsdagens obligationer: Små rentestigninger inden referat fra Federal Reserve
17:19 Onsdagens aktier: DSV fik vendt markedet til grønt i sidste øjeblik
16:34 Amerikanske olielagre overrasker med markant hop
16:31 Amerikansk centralbankspids er fortaler for gradvise lempelser
16:25 Baltic Dry-indekset fortsætter med at falde - er gået tilbage otte dage i træk
15:48 USA/åbning: Litiumproducent brager op efter opkøbstilbud fra konkurrent
14:31 USA/tendens: Google i fokus - kan tvinges til at sælge dele af forretningen
14:13 Litiumproducent tager raketten efter købstilbud fra minekæmpe
13:28 ECB's Kazimir tilbyder eneste reelle modstand mod en rentenedsættelse i næste uge
13:14 Novo nærmer sig vigtige fedmedata: Børshuse spår succes
13:03 Europa/aktier: Tyske aktier udgør top og bund i afdæmpet marked
12:48 Overkapacitet hos Opec+ får Exane til at sænke anbefaling for olieselskaber
12:46 Mærsk får sænket anbefaling til "underperform" af Wolfe
11:58 Obligationer/middag: Renten lægger sig fladt inden referat fra Federal Reserve
11:43 Aktier/middag: Zealand Pharma falder til bunds i let rødt C25
11:18 Danske Bank får sænket sin kortsigtede anbefaling af Handelsbanken
10:11 Fransk centralbankchef ser ny rentesænkning fra ECB i næste uge som "meget sandsynlig"
10:09 Pres på dansk cleantech: Svære kår bag nedjusteringer
09:38 Aquaporins anbefaling og kursmål sænkes af Danske Bank efter nedjustering