Mandagens danske avisuddrag med sorte aktier, Bavarian og COP26

Udgivet den 15-11-2021  |  kl. 06:50  |  

BØRSEN

BØRSSTOP I OPKØBSBONANZA: KØBER FIRMAER FOR 184 MIA.

Anført af kæmpeopkøb fra virksomheder som DSV, Novo Nordisk og Tryg har de 39 børsselskaber, som indgår i det danske large cap-indeks, brugt mere end 184 mia. kroner på opkøb, siden coronakrisen for alvor brød løs i Danmark i marts 2020. (forside, side 6-7)

BAVARIAN VACCINESALG ER PRESSET - TOPCHEF SER BEDRING FORUDE

Tilbagegangen i vaccinesalg hos Bavarian Nordic kan allerede vende næste år, ifølge administrerende direktør Paul Chaplin, der mener, at den altoverskyggende årsag er stadig coronapandemien. (side 10)

I 19 KOMMUNER ER DER STADIG FLERE LEDIGE END FØR CORONAKRISEN

Flere hovedstadskommuner har ikke lagt coronakrisen bag sig, mens seks yderkommune sætter ny ledighedsrekord. (side 16)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

SORTE AKTIER ER SPURTET FRA DE GRØNNE SIDEN ÅRSSKIFTET

Afkastet fra olie- og gasaktier har siden årsskiftet slået afkastet fra grønne aktier med længder. Spørgsmålet er, om olien er blevet det nye sort, eller om de grønne aktier hurtigt haler ind igen. (forside, side 16-17)

COP26-RESULTAT MØDER MODERAT BEGEJSTRING HOS DI OG DANSK ERHVERV

Fremdriften på COP26 rummer store eksportmuligheder for grønne danske løsninger, lyder det fra Dansk Erhverv. Trods det er det en blanding af lettelse og skuffelse, der præger reaktionerne fra de to erhvervsorganisationer efter COP26-aftalen. (side 4)

EKSPERTER FORUDSER: KONKURSBØLGEN BLIVER LILLE, MEN HIDSIG

Konkurseksperter forbereder sig på komplekse retsopgør om ledelsens rolle i coronakonkurser. Hjælpepakker mindsker sigtbarheden betydeligt. (side 6)

BERLINGSKE BUSINESS

GAMLE PRIVATE SKATTEDOMME SPÆNDER BEN FOR CORONANØDLÅN TIL VIRKSOMHEDER

Mens tusindvis af virksomheder fik godkendt rentefrie moms- og A-skattelån for over 36 milliarder kroner under coronakrisen, var der virksomheder, der kom i klemme og fik nej, fordi privatpersoners op til ti år gamle skattedomme for mindre forseelser udløste afslag til virksomheden. (forside, side 4-5)

AMAZON-STØTTET IVÆRKSÆTTER UDFORDRER ELON MUSK MED OFFROADERNES SVAR PÅ TESLA

USAs største børsdebut siden Facebook for snart ti år siden har sendt elbilproducenten Rivian op i en værdi på over 100 milliarder dollar og udløst snak om Tesla-agtig hype. (side 2)

USA STRAMMER LØKKEN YDERLIGERE OM HUAWEI

Præsident Joe Biden har underskrevet ny lovgivning, der skal presse den kinesiske mobilgigant og konkurrenten ZTE yderligere væk fra det amerikanske marked. (side 10)

.\\˙ MarketWire

Ida Kramhøft Jensen

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

06:33 Overraskende fald japansk maskinordreindgang i september
06:32 Asien: Stærkt blandet start med fokus på teknologisegmentet
06:32 Valuta: Stille start på nøgletalsmat uge
06:32 USA/T-bond: De korte renter blev talt ned fredag
06:32 USA/lukning: Fredagsudsalg i teknologi - Tesla og Disney mod strømmen
06:30 Kalender med link - mandag den 18. november
17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA