Mandagens internationale avisuddrag med Apple og Opec
FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):
EU: JUNCKER VIL HAVE EN EU-HÆR
Formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, opfordrer til, at alle EU-lande står sammen og danner en fælles hær. På den vis kan det europæiske fællesskab for alvor vise, hvor langt det vil gå for at forsvare dets værdier over for Rusland. (JEAN-CLAUDE JUNCKER CALLS FOR CREATION OF EU ARMY)
AMERIKANSKE BANKER BESTÅR FEDS FØRSTE STRESSTESTS
31 amerikanske banker er blevet udsat for den amerikanske centralbanks stresstest, og alle 31 bestod den indledende prøve. På onsdag står bankerne dog over for runde to, hvor det bliver afgjort, hvorvidt hver enkelt banks planer om at udbetale udbytte til investorerne kan blive godkendt. (TOUGHER US STRESS TEST CHALLENGE LOOMS FOR LENDERS IN ROUND TWO)
MANDAG AFSLØRER APPLE NÆSTE TRICK I ÆRMET
Mandag ventes Apples topchef, Tim Cook, at præsentere detaljerne omkring selskabets næste store produkt, smartwatchet. Præsentationen har navnet "Spring Forward" og kommer til at foregå selvsamme sted, hvor både iPod'en og iPad'en oprindeligt blev præsenteret. Smartwatch forventes at lande i butikkerne i næste måned. (CRUNCH TIME FOR APPLE WATCH BULLS AND BEARS)
BARCLAYS- OG DEUTCSHE-INVESTORER PÅ DYBT VAND
Britiske myndigheder har iværksat en undersøgelse af forhenværende investorer fra storbankerne Barclays og Deutsche Bank, der er under mistanke for kursmanipulation. (BARCLAYS AND DEUTSCHE TRADERS FACE EURIBOR QUESTIONING)
WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):
ECB'S QE INDLEDER NY OBLIGATIONSÆRA
Mandag affyrer ECB-chef Mario Draghi sin bazooka, der indleder en pengeregn over Europa. Det starter imidlertid en helt ny æra for obligationer, hvor obligationskøb med negative renter ikke længere er et unormalt fænomen. (ECB BUYING STARTS NEW ERA FOR BONDS, EURO)
APPLE TRÆDER IND I BRANCHEN FOR LUKSUSMODE
Mandag afslører Apple detaljer omkring selskabets kommende Smartwatch, og derved er Apple ikke længere blot en teknologivirksomhed, men også en modevirksomhed i den dyre ende. (SMARTWATCH PUSHES APPLE INTO HIGH-END FASHION)
OPEC: VI SKADER DEN AMERIKANSKE OLIEINDUSTRI
Oliegruppen Opec siger, at den ved at fastholde et højt produktionsniveau skader den amerikanske olieindustri. En talsmand fra Opec indikerer, at oliegruppen med vilje holder produktionen i vejret for at tvinge amerikanske olieprojekter i knæ. (OPEC CHIEF SAYS GROUP IS HURTING U.S. SHALE PRODUCERS)
THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):
GRÆKENLAND TRUER EU MED FOLKEAFSTEMNING
Den græske regering truer nu med at afholde endnu en valgrunde, hvis eurozonen afviser landets reformplaner. Mandag mødes eurozonens parter med den græske finansminister, Yanis Varoufakis, der på forhånd udtaler, at en deadlock vil føre til folkeafstemning. (GREECE THREATENS NEW ELECTIONS IF EUROZONE REJECTS PLANNED REFORMS)
THE TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)
STORMAGASIN ERSTATTER UDBYTTE MED GAVEKORT TIL INVESTORER
Den britiske kæde af stormagasiner, Marks & Spencer, der har en af Storbritanniens bredeste hære af private investorer, har besluttet ikke at betale udbytte til sine investorer i år. Til gengæld modtager de et gavekort til butikkerne på op mod 1000 pund. (MARKS & SPENCER TO OFFER GIFT CARD TO SHAREHOLDERS INSTEAD OF DIVIDEND)
SMARTWATCH KAN KOSTE OP MOD 10.000 DOLLAR
Detaljer om Apples Smartwatch bliver mandag annonceret, og det forventes, at uret kan koste op mod 10.000 dollar. Basic-modeller vil dog kunne fås til blot 349 dollar, svarende til 2372 kr. Apple venter at sælge mindst 10 mio. enheder inden årets udgang. (APPLE AIMS TO BREAK NEW GROUND WITH WATCH)
THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)
APPLE ERSTATTER AT&T I DOW JONES
Elektronikgiganten Apple træder nu ind i det amerikanske aktieindeks Dow Jones Industriel Average og stjæler således pladsen fra teleselskabet AT&T, der har været en fast del af indekset siden 1916. (APPLE TO REPLACE AT&T IN DOW JONES)
GRÆKENLAND: SKATTEKONTROLLØRER SKAL ARBEJDE UNDERCOVER SOM TURISTER OG RENGØRINGSDAMER
Den græske regering har planen klar til at få befolkningen til at betaler deres skatter og afgifter. Fremover skal skattekontrollører blandt andet arbejde undercover som turister og rengøringsdamer for at opdage skattesnyd. (GREECE'S NEW PROMISE TO THE EUROZONE: WE'LL HIRE TURISTS AND CLEANIERS AS UNDERSOVER TAX INSPECTORS AND LICENSE ONLINE GAMBLING)
DE ÆGTE "WOLVES OF WALL STREET" ER STADIG AKTIVE
Tidligere ansatte i børsmæglerfirmaet Stratton Oakmont, der er inspiration til filmen The Wolf of Wall Street, handler stadig på Wall Street på trods af en lang række advarsler fra myndighederne. Christopher Veale, der startede sin karriere i Stratton Oakmont har siden arbejdet i 25 forskellige virksomheder på Wall Street og har i den tid fået 25 officielle advarsler fra amerikanske myndigheder, uden at det har fået ham til at forlade branchen. (WOLF OF WALL STREET BROKERS HAVE NOT BEEN BANNED FROM TRADING DESPITE WARNINGS)
/ritzau/FINANS
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1180
- næste ›