Mandagens internationale avisuddrag med BBVA og Yahoo

Udgivet den 14-12-2015  |  kl. 07:36  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

KLIMAAFTALE MØDER MODSTAND I USA

Weekendens historiske klimaaftale havnede i et voldsomt politisk stormvejr i USA blot få timer efter aftalen blev vedtaget i Paris. Flere repræsentanter fra den private sektor samt en række republikanere har allerede meddelt, at de aktivt vil modarbejde aftalen. (CLIMATE OBSTACLES EMERGE WITHIN HOURS)

SYDAFRIKAS PRÆSIDENT GENVÆLGER FINANSMINISTER

Sydafrikas præsident, Jacob Zuma, har genvalgt Pravin Gordhan som finansminister, hvilket har skabt tumult på det sydafrikanske marked. (GORDHAN BACK AS SOUTH AFRICA FINANCE MINISTER)

EKSPERTER FORUDSER FLERE AMERIKANSKE RENTESTIGNINGER i 2016

Mens markederne gør sig klar til denne uges første amerikanske rentestigning i næsten et årti, spekulerer flere økonomer allerede i flere rentestigninger til næste år. (ECONOMISTS FORECAST MULTIPLE US RATE RISES NEXT YEAR)

BBVA TOPCHEF: BANKER TRUET AF INTERNETSEKTOR

Storbanken BBVA's administrerende direktør, Francísco González, anser online betalingsprodukter, såsom Apple Pay og Samsung Pay, som en trussel mod traditionelle banker. (BANKS WEIGH COMPETITION FROM INTERNET SECTOR)

FOSUN BESTYRELSESFORMAND ER DUKKET OP EFTER MYSTISK FORSVINDEN

Kinesiske Guo Guangchang, bestyrelsesformand i Fosun International, som er den største privatejede investeringsbank i Kina, dukkede mandag op ved en konference i Kina efter at have været meldt savnet i fire dage. Grundet Guo Guangchangs mystiske forsvinden har myndighederne valgt at foretage en grundig undersøgelse af Guo Guangchangs mulige involvering i en korruptionssag. (FOSUN CHAIRMAN APPEARS IN PUBLIC)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):

YAHOOS INVESTORER STRAMMER SKRUERNE

Yahoo bliver presset af flere utilfredse investorer, som helst ser, at den administrerende direktør, Marissa Mayer, forlader sin post. Fredag sendte investeringsselskabet Canyon Capital, Yahoos 15. største investor, et brev til Yahoos bestyrelse, hvor den åbent opfordre bestyrelsen til at overveje at sælge internetforretningen. (YAHOO INVESTORS TIGHTEN SCREWS)

PRIVATE INVESTERINGSSELSKABER SKJULER 20 MIA. DOLLAR

En undersøgelse fra Oxford University og Frankfurt School of Finance and Management afslører, at investeringsselskaber i alt har opkrævet 20 mia. dollar i "skjulte gebyrer" i løbet af de seneste to årtier fra i alt 600 selskaber. (PRIVATE EQUITY'S "HIDDEN" FEES TOTALED 20 BILLION DOLLAR)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

OSBORNES FORDELAGTIGE PLANER FOR CITY MØDER KRITIK

Britiske Labour og Liberal Democrats går til angreb på den konservative finansminister George Osborne og hans planer om at nedskalerer den regulerende magt, der blandt andet har til formål at overvåge City of Londons topinstitutioner for eventuelle skandalesager. (LORDS COULD DERAIL OSBORNE'S PLANS TO SOFTEN RULES ON BANKER ACCOUNTABILITY)

ALIBABA KØBER KINESISK MEDIEVIRKSOMHED FOR 266 MIO. DOLLAR

Den kinesiske internetgigant Alibaba vil betale 266 mio. dollar for Hongkongs South China Morning Post, meddelte dagbladet mandag. Den mulige overtagelse har fået læsere, investorer og journalister til at frygte for avisens fremtidige rolle som en vigtig selvstændig stemme i det kinesiske mediebillede. (CHINESE INTERNET GIANT ALIBABA BUYS SOUTH CHINA MORNING POST FOR 266M. DOLLAR)

VERDENSBANKENS CHEF FEJRER KLIMAAFTALE I PARIS

Verdensbankens præsident, Jim Yong Kim, hylder klimaaftalen der blev vedtaget i Paris i weekenden. Han kalder aftalen for en "game changer" og håber, at verden vil komme på rette kurs og facilitere bedre samarbejde og økonomisk vækst. (WORLD BANK PRESIDENT CELEBRATES "GAME CHANGER" PARIS TALKS

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)

DET FRANSKE NATIONALPARTI I MODVIND

Partilederen fra det franske nationalparti, Marine le Pen, fik søndag aften en politisk mavepuster, da partiet gik voldsomt tilbage i meningsmålinger efter anden valgrunde i Frankrig. (FRANCE ELECTION: FRONT NATIONAL FAIL TO WIN A SINGLE REGION IN SECOND ROUND OF VOTING, EXIT POLLS SHOW)

DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO):

VEJRFÆNOMEN VIL RAMME MIO. AF MENNESKER

I begyndelsen af 2016 vil op mod 50 mio. mennesker være ramt af sult, sygdom og fattigdom på grund af vejrfænomenet El Niño, hævder hjælpeorganisationen Oxfam. (TILTALLS MILLIONER RAMMES AV EL NIÑO)

/ritzau/FINANS

Ditte Rieland Hansen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

17:50 Apple ventes sigtet i EU under lovgivning mod Big Tech
17:49 Europa/lukning: Bøllebank til franske og italienske aktier i dybrødt marked
17:27 Novo Nordisk finder ny chef for investor relations fra egne rækker
17:05 Fredagens aktier: Novo i rekord holdt større nedtur fra døren
17:00 Fredagens obligationer: Renterne rasede ned i riskoaverst marked
16:33 ECB's Lagarde: Vejen mod disinflation i eurozonen vil være bumpet
15:39 USA/åbning: Adobe svæver over rødt marked efter opjustering
15:36 USA/tendens: Adobe går mod rød strøm efter stærkt regnskab og opjustering
15:35 Valuta: Investorerne søger ly for politisk usikkerhed i sikre havne
15:35 Europa/aktier: Bekymret marked styrer mod værste uge siden oktober - franske banker i bund
15:35 Aktier/middag: Mærsk og Zealand holder sig oven vande på rød dag med faldende renter
15:35 Obligationer/middag: Renten siver efter hæsblæsende uge
09:45 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:41 Obligationer/åbning: Dramatisk renteuge byder på nye rentefald fredag
09:39 Jyske Bank: Motorskader lægger pres på forsikrigsselskabernes erstatningsprocent
09:38 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:23 Aktier/åbning: Mærsk og Zealand tager toppen på grøn fredag
09:06 Mærsk kan se spotraterne accelerere - steg 6,1 pct. i denne uge
08:59 Bank of Japans topchef ser betydelig reduktion i obligationsopkøb
08:50 Britisk supermarkedskæde leverer midt encifret salgsvækst