Mandagens internationale avisuddrag med BoE-chef og Rusland

Udgivet den 31-10-2016  |  kl. 08:15  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

BANK OF ENGLAND-CHEF VIL FORTSÆTTE PÅ POSTEN

Chefen for den britiske centralbank, Mark Carney, har angiveligt et ønske om at fortsætte på posten til år 2021 mod tidligere planlagt 2018. Carney har været et omstridt midtpunkt i britisk økonomisk politik og er af brexit-tilhængere blandt andet blevet beskyldt for at tegne et formørket billede af de økonomiske konsekvenser ved brexit. (MARK CARNEY STANDS READY TO SERVE 8-YEAR TERM AT BANK OF ENGLAND)

AUSTRALIEN ADVARER OM KINAS BJERG AF GÆLD

Kinas stigende gæld udgør en risiko for Australiens økonomiske stabilitet, udtaler Australiens finansminister Scott Morrison. Landet Down Under har Kina blandt sine største handelspartnere og er et af de i-lande, der er mest sårbar over for en nedgang i den kinesiske økonomi. (AUSTRALIA FLAGS CHINA'S DEBT MOUNTAIN AS RISK TO STABILITY)

RUSLAND FORBEREDER MASSIVE BUDGETBESPARELSER

Faldet i olieprisen ser ud til at vare ved, og det får nu konsekvenser i Rusland, der må skære op til 27 pct. af sine omkostninger på statsbudgettet allerede i 2017. Besparelserne rammer både sundheds-, uddannelses- og endda militærbudgettet. (RUSSIA PREPARES FOR DEEP BUDGET CUTS THAT MAY EVEN HIT DEFENSE)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

GE NÆRMER SIG AFTALE MED BAKER HUGHES

Det amerikanske konglomerat General Electric er tæt på at slå sine olie- og gasforretninger sammen med Baker Hughes i en aftale, der har en værdi af 30 mia. dollar. Den nye sammenslutning vil have sin egen aktienotering, men være kontrolleret af General Electric. (GE NEARS DEAL TO COMBINE OLI-AND-GAS BUSINESS WITH BAKER HUGHES, SOURCES SAY)

HANDEL MED JAPANSKE STATSOBLIGATIONER I MARKANT FALD

Siden den japanske centralbank i september lancerede planer om større kontrol med de lange renter er volumen i handlen med statsobligationerne næsten halveret. Investorerne har således valgt at sidde på siddelinjen som reaktion på centralbankens pengepolitik. (FOR JAPAN'S GOVERNMENT BONDS, IT'S ALL QUITE ON THE TRADING FRONT)

KINESISKE OLIEGIGANTER MINDSKER INVESTERINGER

Kinas engang så aggressive oliegiganter Sinopec og Petrochina har i årets første ni måneder skåret voldsomt i selskabernes anlægsinvesteringer og foretrækker således at spare kontanter op i en periode med lave oliepriser, der ikke med det første ser ud til at stige til tidligere niveauer. (CHINA'S OIL GIANTS SHRINK THEIR SPENDING)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM):

JAPANSKE REDERIER FUSIONERER OG BLIVER SJETTESTØRST I VERDEN

Japans tre største rederier vil samle deres containerfragtforretninger og dermed skabe verdens sjettestørste spiller på markedet. Nippon Yusen KK, Mitsui OSK Lines og Kawasaki Kisen Kaisha er de tre involverede, der kombinerer en samlet omsætning på 130 mia. kr. (3 JAPANESE SHIPPING COMPANIES TO MERGE OPERATIONS)

THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):

STORBRITANNIEN VIL SØGE TOLD-AFTALE MED EU FOR BILPRODUKTION

Bilproducenten Nissan er angiveligt blevet fortalt, at den britiske regering søger en told-aftale med EU for bilproduktion. Handelsminister Greg Clark skulle have lovet denne toldaftale for at overbevise Nissan om at producere sine næste to modeller i Storbritannien. (UK SEEKING TARIFF-FREE EU DEAL FOR CARMAKERS, NISSAN TOLD)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):

RBS TABER MILLIARDER PÅ BØDER OG SAGSOMKOSTNINGER

Den skandaleramte britiske storbank Royal Bank of Scotland har i årets tredje kvartal tabt 469 mio pund (3,9 mia. kr.). Særligt bøder og sagsomkostninger har været dyre for banken, der stadig er ejet af den britiske stat efter redningen i 2008. (RBS LOSES £469M DUE TO MISCONDUCT CHARGES - AND IS SET TO FACE BILLIONS MORE IN LEGAL COSTS)

/ritzau/FINANS

Mads Espensen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

06:32 Asien: Stor amerikansk rentesænkning skaber grøn bølge med Tokyo som stjerneskud
06:32 Valuta: Store valutakursudsving i slipstrøm af amerikansk rentereduktion
06:32 USA/T-bond: Rentestigning trods større end ventet rentenedsættelse
06:32 USA/lukning: Glæden over stor rentenedsættelse forsvandt - men er vendt tilbage
06:30 Kalender med link - torsdag den 19. september
17:54 Europa/lukning: Ubisoft steg mens Novo trak europæisk indeks ned
17:34 Amazon hæver lønnen for sine lageransatte
17:07 Onsdagens aktier: DSV sendt ned af CVC's sidste krampetrækninger på rød dag
17:00 Onsdagens obligationer: Rentestigning frem mod amerikansk rentebeslutning
16:34 De amerikanske olielagre faldt mere end ventet i sidste uge
15:43 USA/åbning: Handlerne i ro frem mod rentemøde - Google-ejer stiger efter annulleret bøde
15:16 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
15:05 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
14:20 USA/tendens: Investorerne træder vande inden rentenyt - Google-ejer stiger på slettet bøde
14:16 DSV's opkøb af DB Schenker udfordres: CVC signalerer muligt højere bud
13:34 BASF sendes i vejret af planer om udskilning af forretningsben
13:15 Europa/aktier: Fransk spilfirma i front blandt afventende investorer
12:42 Lundbeck-topchef er positivt overrasket over pipelinen - opkøb kun én af flere muligheder
12:20 Europæiske forsvarsaktier gør comeback - Morgan Stanley ser genopbygning af lagre på vej
11:49 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod amerikansk rentemøde