Mandagens internationale avisuddrag med brexit og rentestigning

Udgivet den 23-05-2016  |  kl. 07:52  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

VERDENSBANKEN VIL UNDGÅ PANDEMISKE UDBRUD

Verdensbanken har lanceret en forsikringspulje på 500 mio. dollar til bekæmpelse af pandemiske udbrud. Den nyetablerede fond har til formål at bremse epidemiers udbredelse, såsom ebola, for at begrænse de langsigtede økonomiske og menneskelige omkostninger. (WORLD BANK LAUNCHES FIRST INSURANCE MARKET FOR PANDEMIC RISK)

BRITISK FINANSMINISTER: BREXIT KAN UDLØSE RECESSION

Storbritannien er i fare for at ende i en dyb recession, hvis briterne den 23. juni stemmer nej til fortsat medlemskab i EU. Ifølge det britiske finansministerium vil et såkaldt brexit udløse et kortvarigt økonomisk chok, der vil ramme beskæftigelsen, renten og ejendomspriserne. (BREXIT SHOCK WILL TRIGGER YEAR-LONG RECESSION, TREASURY WARNS)

VALG I ØSTRIG TRÆKKER UD

Spændingen i Østrig intensiveres efter en historisk tæt valgkamp søndag aften. Ifølge det østrigske medie ORF forventes kandidaterne Norbert Hofer, der stiller op for det højreorienterede Frihedsparti, og den socialistiske Alexander Van der Bellen, at få lige mange stemmer. (AUSTRIAN PRESIDENTIAL RUN-OFF TOO CLOSE TO CALL)

DEN AMERIKANSKE CENTRALBANK VARSLER MULIG RENTESTIGNING

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, forbereder sig på en mulig rentestigning i juni efter konklusioner i en ny rapport, der peger på, at USA er tæt ved at imødekomme de økonomiske forudsætninger for en renteregulering. (US CLOSE TO PASSING TEST FOR JUNE RATE RISE, FED OFFICIAL SAYS)

ATHEN VEDTAGER NYE FINANSIELLE TILTAG

Grækenlands præsident, Alexis Tsipras, har iværksat yderligere finansielle tiltag, der skal reducere landets gæld. (ATHENS AGREES FISCAL MEASURES IN EXCHANGE FOR DEBT RELIEF TALKS)

FRANSK FORSIKRINGSSELSKAB SÆLGER AKTIER I TOBAKSSELSKABER

Det franske forsikringsselskab Axa har besluttet at sælge sin samlede aktiebeholdning i tobaksselskaber til en værdi af 1,7 mia. euro. De seneste år har Axas pibe fået en anden lyd, efter den globale sygeforsikringskæde har valgt at støtte landsdækkende kampagner, der oplyser om faren ved tobaksrygning. (AXA TO DITCH ITS 1,7 BN EURO INVESTMENTS IN TOBACCO SHARES AND BONDS)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

INVESTORERNE TRÆKKER SIG FRA EUROPA

Skrøbelig pengepolitisk kurs, lave renter og svage banker får investorerne til at flygte fra Europa, konkluderer en analyse fra Pictet Wealth Management, der har foretaget sin analyse på baggrund af data fra Den Europæiske Centralbank. (INVESTORS CHECK OUT OF EUROPE)

LAVE OLIEPRISER TILTRÆKKER IKKE SELSKABERNE

Der har tidligere været udbredt tradition for at lave oliepriser udløser en budkrig om olieselskaber, men denne gang ser det anderledes ud. Ifølge Exxons administrerende direktør, Rex Tillerson, skyldes den manglende interesse, at mange ellers købekraftige virksomheder ikke har nok likviditet. (BIG OIL DEALS: DON'T HOLD YOUR BREATH)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM):

ARBEJDSLØSE I DETROIT ER FANGET I ET DIGITALT MARERIDT

Knap 40 pct. af borgerne i den amerikanske storby Detroit har ingen internetadgang, hvilket gør det svært for byens mange arbejdsløse at finde beskæftigelse. (UNEMPLOYED DETROIT RESIDENTS ARE TRAPPED BY A DIGITAL DIVIDE)

THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):

KONTROVERSIEL FORRETNINGSMAND SKAL RÅDGIVE DEN BRITISKE REGERING

Den britiske forretningsmand Philip Green, som efter frasalget af butikskæden BHS efterlod en gæld på 571 mio. pund og kostede 13.000 ansattes pensionsopsparinger, skal i samarbejde med den britiske regering komme med forslag til en ny lovgivning, der skal sikre pensionsordninger. (SIR PHILIP GREEN COULD HELP DRAFT LAW TO PROTECT PENSIONERS, SAYS MP)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK):

ØKONOMISK KRISE I SAUDI-ARABIEN KAN FÅ OLIEPRISEN TIL AT FALDE YDERLIGERE

En tiltagende bekymring for saudiarabisk økonomi kan få olieprisen til at falde til 25 dollar per tønde. (SAUDI FINANCIAL CRISIS "COULD LEAVE OIL AT 25 DOLLAR" AS CONTRACTORS FACE BEING PAID IN IOUS)

/ritzau/FINANS

Ditte Rieland Hansen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/aktier: Generelle plusser i stille julehandel - finsk i top og tysk i bund
17:14 Fredagens aktier: Grønt næsten over alt med få selskabsnyheder - KORR
17:10 Fredagens aktier: Grønt næsten over alt med få selskabsnyheder
17:02 Fredagens obligationer: Renten endte højere på efterslæb til USA
16:00 Chefanalytiker: Trumps "drill, baby, drill"-tilgang kommer til at tage tid
15:51 USA/åbning: Rød og rolig åbning - bevægelser i små aktier
15:10 Vestas sikrer sig stor japansk ordre på 315 MW
15:00 Pandora tager kontrol over hele kæden - fra produktion til butik - og det kan betale sig
14:31 Hårdt år for de franske modemilliardærer: Over 500 mia. kr. er barberet af formuerne
14:30 USA/tendens: Udsigt til små bevægelser i ventet svag negativ åbning
14:05 Vestas sikrer sig tre nye ordrer på samlet 198 MW
14:00 TCM Group har fortsat appetit på opkøb: Gerne i Aubo-størrelsen
13:43 Europa/aktier: Generelle plusser i stille julehandel - finsk i top og tysk i bund
13:42 TCM Group ser fortsat sløj efterspørgsel på inflationsramt norsk køkkenmarked
13:27 Nissan sendt ned på bekymringer omkring storfusion
12:44 Kina planlægger gigantisk dæmningsprojekt med effekt for indisk vandtilførsel
12:26 Den europæiske naturgaspris sendes i vejret oven på Putin-kommentarer
12:12 Obligationer/middag: Rentemarkedet spejler udvikling i USA både i Danmark og Europa
11:53 KORR: Aktier/middag: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter
11:52 Aktier/åbning: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter