Mandagens internationale avisuddrag med Ikea, Japan, Bankaktier

Udgivet den 11-07-2016  |  kl. 07:59  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

IKEA BRAGT UD I KINESISK MEDIESTORM

Kinesiske statsmedier har bragt Ikea ud i en mediestorm, efter at firmaet nægter at tilbagetrække møbler fra serien Malm, der har forårsaget seks børnedødsfald siden 1989. Firmaet forsvarer sig med, at møblerne overholder kinesisk lovgivning, og at det ikke har modtaget rapporter om dødsfald i Kina. Møblerne tilbagekaldes heller ikke fra det europæiske marked. (CHINA STATE MEDIA SLAM IKEA 'ARROGANCE' OVER TOPPLING DRESSERS)

TRODS POSITIVE STRESSTEST IKKE POSITV FREMTID

Årets stresstest af de amerikanske banker viser bedre resultater end sidste år: 30 banker vurderes til at kunne holde til selv de værste scenarier. Et par udenlandske banker dumpede endnu engang eksamenen, og Morgan Stanley fik seks måneder til at stramme op. Dog fører det overordnede positive testudfald ikke til øgede aktiekurser, og investorer lader til at tage afstand fra bankaktierne generelt. (STRESS TESTS CLOUD FUTURE FOR BANK STOCKS)

ANALYTIKERE SER LAV INDTJENING FOR STORBANKER

Wall Street analytikere sænker forventningerne kraftigt for de største amerikanske bankers indtjening. Analytikerne frygter, at grundet lav jobvækst og det britiske valg om at forlade EU vil den amerikanske centralbank holde tilbage med at øge renterne. (WALL STREET ANALYSTS CUT BIG BANKS' PROFIT FORECASTS)

JAPAN RYKKER IND I MYANMAR FOR AT SLÅ KINA

Japan forsøger at vinde frem som den mest magtfulde modspiller til Kina i Sydøstasien ved at investere i regionens økonomier. Senest i Myanmar har Japan kraftigt øget investeringerne og i løbet af de seneste fem år, er antallet af japanske firmaer i landet vokset seks gange og milliarder af amerikanske dollar er blevet pumpet ind i industrielle og sociale projekter. (JAPAN TURNS ON THE CHARM IN MYANMAR IN EFFORT TO COUNTER CHINA)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

AIRBUS OG BOEING UENIGE OM SIKKERHEDSSYSTEM

Siden 2009 har flyselskabet Airbus installeret selskabets eget advarselssystem i mere end 430 maskiner, der kan hjælpe piloterne på forhånd i uheldssituationer. Desuden arbejder Airbus nu i samarbejde med europæiske luftautoriteter på at sætte en fælles standard for sikkerhedssystemer, mens Boeing ikke har udviklet sit eget sikkerhedssystem og frygter, at kommende lovgivning vil være til Airbus' fordel. (BOENIG, AIRBUS CLASH OVER SAFETY SYSTEM)

BØRSNOTERING AF JAPANSK APP VENTES AT BLIVE ÅRETS STØRSTE

Den japanske besked-app Line går denne uge på børsen i New York og Tokyo, hvad der vurderes som årets største børsnotering inden for teknologi. Efterspørgslen på andele i selskabet er høj og overstiger antallet af aktier, der planlægges at blive tilbudt. Børsnoteringen ventes at rejse mere end en milliard dollar og ventes at blive den største, japanske notering siden november. (JAPANESE MESSAGING APP LINE RAISES OVER $1 BILLION IN IPO)

CITIGROUP UDFORDRES AF KINESISKE FORBRUGERE

Citigroup udfordres på det kinesiske marked af landets forbrugere. Overordnet set er det en positiv forretning for banken at være i Kina, men problemer med at tiltrække private forbrugere har resulteret i et tab på næsten 350 mio. dollar siden 2009. (CITI'S CONSUMER BUSINESS IN CHINA: YEARS OF RED INK)

ANIMATIONSFILM SLÅR REKORD SOM ORIGINALFILM

Animationsfilmen The Secret Life of Pets debuterede denne weekend i USA og Canada og slog rekord ved at indfri den største indtjening for en original film. Markedet har været domineret af succes for efterfølgere og film baseret på eksisterende materiale, men med en debutindtjening på 103,2 mio. dollar lægger filmen sig i front. ('THE SECRET LIFE OF PETS' CRACKS $100 MILLION IN BOX-OFFICE DEBUT)

THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):

STØRRE FLYPASSAGERER BETYDER NU STØRRE SÆDER

Ved årets flyfestival i Farnborough i England denne uge vil selskabet Bombardiers præsentere ny model, der har større sæder end normale kommercielle fly. De større sæder vil hjælpe flyselskaber med at håndtere passageres øgede størrelse henover de seneste årtier. Bombardiers har allerede leveret den første maskine til Swiss International Air Lines. (PLANE CATERING FOR EXPANSING WAISTLINE TO BE SHOWCASED AT FARNBOROUGH)

BRITISK FILMINDUSTRI VENTES SVÆR TID I TILFÆLDE AF BREXIT

Topchefen for StudioCanal UK Danny Perkins advarer om vigtigheden af, at britiske film beholder deres europæiske identitet trods den britiske afstemning om at forlade EU. Perkins vurderer, at et brexit, vil være en udfordring for den britiske filmindustri, og at det er afgørende at fastholde det såkaldte European Certificate. (DISASTER LOOMS IF BRITISH FILM DISCONNECTS FROM EUROPE, SAYS STUDIO HEAD)

MULIGVIS LAVERE RENTE PÅ VEJ I STORBRITANNIEN

Den britiske centralbank overvejer denne uge at sænke renten for første gang i syv år i et forsøg på at styre den økonomiske situation siden det britiske valg om at forlade EU. Økonomer forventer, at banken vil sænke renten fra et allerede historisk lavt niveau på 0,5 pct. grundet lav forbrugertillid og lille aktivitet inden for den private sektor. (BANK OF ENGLAND CONSIDERS INTEREST RATE CUT TO TACKLE BREXIT CRISIS)

LAVT BRITISK PRIVATFORBRUG FOR ANDET KVARTAL

Storbritannien oplever det laveste privatforbrug dette sommerkvartal siden 2014. Forbrug på transport og kommunikation faldt 4,2 pct. i juni sammenlignet med samme måned sidste år og et fald på 5,5 pct. i maj. Samlet steg privatforbruget med 1,4 pct. i dette års andet kvartal. (SPENDING GROWTH SLOWS AS SHOPPERS DELAY BIG PURCHASES)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)

BRITISKE ØL- OG VINPRODUCENTER VENTER GODE TIDER

Britiske firmaer, der producerer specialøl og vin, kan se frem til fremgang som følge af det britiske valg om at forlade EU. Det nu svage pund er godt nyt for britiske eksportører, hvilket vil have en særlig indflydelse på den britiske drikkevareindustri. Landet er storimportør af eksempelvis vin, mens landet er storeksportør af særligt whisky. (UK BEER AND WINE MAKERS AWAIT POST-BREXIT EXPORT BOOM)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE)

ROBOTPLÆNEKLIPPER VINDER STADIG FREM

Det svenske selskab Husqvarna er førende på verdensplan inden for robotplæneklippere, der for tiden er stærkt populære. Selskabet har set en eksponentiel vækst i salget. Mellem 2011 og 2015 steg købelysten for plæneklipperne med 737 pct., og det lader ikke til at interessen er faldende. (ROBOTGRÄSKLIPPAREN PÅ STARK FRAMÅTMARSCH)

DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO):

ØKONOM ADVARER: BOLIGKRISE I OSLO ER OVERDREVET

I Norge snakkes der disse dage om boligkrise og misforhold mellem nybyggeri og befolkningsvækst, men seniorøkonom Marius Gonsholt Hov fra Handelsbanken mener, at situationen overdramatiseres og advarer om forenklede tal og for mekaniske beregninger. (ØKONOM MENER BOLIGKRISE I OSLO ER OVERDREVET)

Astrid Melchior Olesen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

11:45 Aktier/middag: Novo stryger til tops i surt indeks styret af Trumps toldtiltag
11:22 Dollar styrkes bredt oven på trusler fra toldglade Trump: Men euro går mod strømmen
11:15 Nissan trykkes af Trumps toldtrusler og fastholdte produktionsnedskæringer
10:40 Danske Bank før kapitalmarkedsdag hos Tryg: En sikker havn i en usikker verden
10:19 Europæiske bilaktier presses af Trumps toldtrusler
09:33 Britisk ISS-konkurrent skuffer på udsigter og manglende aktietilbagekøb
09:18 Aktier/åbning: Klart fald i C25 anført af Vestas og Ambu efter Trumps toldtrusler
08:58 Obligationer/åbning: Rolig rentestart på dag med forbrugertillid og rentereferat fra USA
07:59 ISS sikrer sig trecifret millionaftale med stor life science-virksomhed i Danmark
07:58 Asetek planlægger fortegningsemission efter respit hos kreditor
07:57 Aktier/tendens: Rød dansk aktiestart i vente efter Trumps toldtrusler
07:41 Elbilproducenten Rivian sendt op efter forlig med Tesla
07:08 Råvarer: Udsigt til våbenhvile mellem Israel og Hizbollah holder olieprisen i ave
06:56 Obligationer/tendens: Toldtrusler, forbrugertillid, Mellemøsten og rentereferat i fokus
06:42 Asien: Told og tariffer trækker tænder ud på asiatiske tigre
06:34 Ambu får indledt dækning af Bernstein med anbefalingen "market perform"
06:34 Mærsks asiatiske konkurrenter falder tirsdag efter udsigt til våbenhvile i Mellemøsten
06:32 Asien: Told og tariffer trækker tænder ud på asiatiske tigre
06:32 Valuta: Dollarstyrkelsen vil ingen ende tage
06:32 USA/T-bond: Risikovillige investorer sendte renten op på ny finansminister