Mandagens internationale avisuddrag med Toyota, Trump-valg, UK økonomi

Udgivet den 14-11-2016  |  kl. 08:19  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

LAVPUNKT FOR BRITISK ØKONOMI

Overskuddene fra Storbritanniens største virksomheder er på laveste niveau siden finanskrisen. Hård konkurrence og usikkerheder forbundet med brexit samt valget af Donald Trump som USA's præsident gør det svært for britisk økonomi. (UK PLC PROFITS HIT LOWEST LEVEL IN A DECADE)

TOYOTA BETALER OP TIL 3,4 MIA DOLLAR FOR RUSTFEJL

Toyota er efter klager gået med til at betale op til 3,4 mia. dollar for utilstrækkelig rustbeskyttelse af pickups og firhjulstrækkere. (TOYOTA AGREES TO SETTEL US SUIT FOR UP TO $3.4BN)

JAPANSK FORSIKRINGSSELSKAB GØR KLAR TIL OVERSØISKE OPKØB

Et af Japans største forsikringsselskaber MS&AD ser overtagelsesmuligheder i USA og Sydøstasien, og selskabet gør klar til at rykke ind med adskillige milliarder dollar ved hånden. (JAPAN'S MS&AD TO EXTEND SPENDING SPREE)

EN TREDJEDEL AF STORE BRITISKE SELSKABER OVERHOLDER IKKE COROPORATE GOVERNANCE KRAV

Ny forskning fra Grant Thorton viser, at et stigende antal britiske selskaber møder standarderne for "corporate governance". Dog lever en tredjedel af Londons største børsnoterede selskaber ikke op til kravene. (THIRD OF BUSINESSES DO NOT MEET CORPORATE GOVERNANCE REQUIREMENTS)

HÅRD KURS OVER FOR FORMUEFORVALTERE

Presset stiger på formueforvaltere i investeringsbanker for at sikre overholdelse af standarder inden for "corporate governance". Formueforvaltere og pensionsfonde, der ikke lever op til kravene, vil blive fjernet fra den såkaldte "UK stewardship code". (ASSET MANAGERS FACE CORPORATE GOVERNANCE CRACKDOWN)

NØGLEPERSON I MONSANTO-HANDEL FORLADER MORGAN STANLEY

Lars Andersson, der var medvirkende til, at Morgan Stanley tjente op mod 120 mio. dollar for at rådgive Monsanto til at sælge til tyske Bayer i september, forlader investeringsbanken for at starte sit eget specialiseret rådgivningsfirma. (MONSANTO DEALMAKER TO LEAVE MORGAN STANLEY FOR BOUTIQUE)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):

EU FASTHOLDER GLOBAL POLITIK-KURS EFTER USA'S PRÆSIDENTVALG

EU's udenrigsministre mødtes over weekenden i Bruxelles for at diskutere udfaldet af det amerikanske valg. Ministre udtaler, at de vil stå fast ved unionens position vedrørende blandt andet den iranske atomaftale, Ruslands Krim-annektering og klimaforandringer. Samtidig udtalte ministrene sig klar til at samarbejde med den kommende amerikanske regering. (EU PLANS TO HOLD FIRM ON GLOBAL ISSUES IN WAKE OF U.S. ELECTION)

BIROGRAFGIGANTEN AMC KLAR TIL AT BLIVE VERDENS STØRSTE

Det amerikanske biografselskab AMC Entertainment Holding står til at blive verdens største, hvis aktionærerne godkender overtagelserne af Carmike og europæiske Odeon & UCI. (AMC POSIDE TO BECOME WORLD'S LARGEST MOVIE CHAIN)

ZUCKERBERG FORSVARER FACEBOOK MOD ANKLAGER OM AT HAVE PÅVIRKET PRÆSIDENTVALG

Facebooks stifter Mark Zuckerberg forsvarede i weekenden den sociale medieplatform mod kritik om, at falske nyheder og information på det sociale medie har påvirket udfaldet af det amerikanske præsidentvalg. (MARK ZUCKERBERG CONTINUES TO DEFEND FACEBOOK AGAINST CRITICISM IT MAY HAVE SWAYED ELECTION)

OPGIVER OBAMA-REGERINGENS HANDELSAFTALE EFTER PRÆSIDENTVALG

Efter det amerikanske præsidentvalg har ledere i den amerikanske kongres meddelt den siddende regering, at de ikke vil fortsætte forhandlingerne om handelsaftalen Trans-Pacific Partnership. Talsmænd fra Obamas regering medgiver, at aftalen ikke vil komme i hus. (OBAMA ADMINISTRATION GIVES UP ON PACIFIC TRADE DEAL)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM):

TRUMP UDNÆVNER STABSCHEF OG STRATEG

Donald Trump har udnævnt Reince Priebus, der er formand for Republikanerns nationale komité, som kommende stabschef for Det Hvide Hus samt Stephen Bannon som seniorrådgiver og politisk strateg. (DONALD TRUMP PICKS REINCE PRIEBUS AS CHIEF OF STAFF AND STEPHEN BANNON AS STRATEGIST)

NEW ZEALAND RAMT AF JORDSKÆLV

Søndag blev New Zealand ramt af et jordskælv, der målte 7,8 på richterskalaen, og tsunamier, der har kostet mindst to personer livet på Sydøens østkyst. (NEW ZEALAND STRUCK BY POWERFUL EARTHQUAKE)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

JULIAN ASSANGE UDSPØRGES OM SEKSUELLE ANKLAGER

Julian Assange, der står bag Wikileaks, vil mandag blive udspurgt omkring anklager om seksuelle overgreb af repræsentanter fra den ecuadorianske regering. Svenske anklagere og politi vil være til stede. De seneste fire år har Assange boet på Ecuadors ambassade under politisk asyl. (JULIAN ASSANGE TO BE INTERVIEWED TODAY OVER SEX ASSAULT CLAIM)

NY FREDSAFTALE I COLOMBIA

Den colombianske regering har lavet en ny aftale med guerrilla-gruppen Farc med modifikationer i forhold til den tidligere aftale, som befolkningen stemte ned. (COLOMBIAN GOVERNMENT AND FARC REACH NEW PEACE DEAL)

TIDLIGERE DIREKTØR I AUTONOMY ANKLAGES FOR FINANSIEL SVINDEL

Den tidligere økonomidirektør i det britiske selskab Autonomy Sushovan Hussain anklages af amerikanske myndigheder for finansiel svindel for at snyde investorer, analytikere og myndigheder i en handel med Hewlett-Packard for fem år siden. (EX-AUTONOMY DIRECTOR ACCUSED BY US PROSECUTORS OF ELABORATE FINANCIAL FRAUD)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE)

SVERIGE ER DET DYRESTE EU-LAND AT BYGGE I

Sverige har EU's højeste byggepriser. Det er blevet sværere at bygge til overskuelige priser, hvilket kan øge den svenske boligmangel. (SVERIGE ÄR EU:S DYRASTA LAND ATT BYGGA I)

/ritzau/FINANS

Astrid Melchior Olesen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Novo-comeback sikrede marginalt plus til europæiske aktier
17:18 Mandagens obligationer: Rolig dag på det danske obligationsmarked
17:04 Mandagens aktier: Comeback til Novo sikrede julefreden i C25
17:01 Mandagens obligationer: Renten stod i stampe på rolig dag
16:43 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
16:06 Nordea kritiseres af tidligere chefstrateg for bureaukratiske barrierer for iværksættere
15:46 USA/åbning: Spinkel fremgang og forsigtige investorer
15:07 Arvinger køber og afnoterer amerikansk stormagasin
14:33 Vestas-analytiker: Målposten kan fortsat nås i fjerde kvartal - usikkerhed om 2025
14:10 USA/tendens: Plusserne aftager inden åbningen
13:16 Vestas modtager fire europæiske ordrer med samlet kapacitet på 151 MW
12:15 Europa/aktier: Novo Nordisk stråler i toppen af det europæiske aktiemarked
12:14 Equinor afslutter købet af 10 pct. af aktierne i Ørsted
12:01 Obligationer/middag: Julefreden indfinder sig på obligationsmarkedet
11:56 Svensk casinoudbyder styrtdykker: Undersøges af britisk spillekommission
11:50 Aktier/middag: Novo-comeback trækker C25 med op i juleslutspurt
11:14 Jeudan-topchef oplever stor kundetilgang: Er ret tilfreds med porteføljens beliggenhed
10:33 Elon Musk retter sparekniven mod "absurd overbemandet" Federal Reserve
10:26 Britisk olieserviceselskab i voldsomt kursfald efter restrukturering
10:02 Novo får amerikansk godkendelse til nyt blødermiddel