Mandagens internationale avisuddrag med Trump, Kina og brexit
FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):
DEUTSCHE BANK FÅR NY ADMINISTRERENDE DIREKTØR
Bestyrelsen i den tyske bank Deutsche Bank har indsat Christian Sewing som direktør. Han erstatter John Cryan. (DEUTSCHE BANK OUSTS JOHN CRYAN AND NAMES CHRISTIAN SEWING AS CHIEF)
CITIC RESOURCES VIL SÆLGE TIL KASAKHSTAN
Citic Resources Holding, der er børsnoteret i Hongkong, er i forhandling med Kasakhstan om salg af en betydelig aktiepost. (CITIC RESOURCES PLANS STAKE SALE TO KASAKHSTAN)
HSBC VIL BRUGE AI-TEKNOLOGI I KAMP MOD SVINDEL
Den britiske bank HSBC vil fremover bruge kunstig intelligens-teknologi for bedre at kunne opdage svindel, hvidvask og finansiering af terror. (HSBC BRINGS IN AI TO HELP SPOT MONEY LAUNDERING)
WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)
TYSK STÅLVÆRK FRYGTER KONSEKVENSERNE AF TRUMPS STRAFTOLD
Det tyske stålværk Brandenburger Elektrostahlwerke frygter, at USA's straftold på stål kommer til at koste op til 300 job. (GERMAN STEEL TOWN FEARS U.S. TARIFFS WOULD DEAL CRUSHING BLOW)
TECH-GIGANTER FORBEREDER SIG PÅ NYE REGULATIVER
Teknologivirksomhederne Apple, Amazon og Google forbereder sig på nye privatlivsregulativer, da både USA og Europa forlanger bedre forbrugerbeskyttelse og regulering af forbrugernes data. (APPLE, AMAZON AND GOOGLE ALSO ARE BRACING FOR PRIVACY REGULATIONS)
THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)
INDIEN VIL SKABE NYT IDENTIFIKATIONSSYSTEM
Den indiske regering har planlagt et nyt identifikationssystem, der skal indeholde data om borgernes fingeraftryk, øjne og ansigter, for at forbinde borgernes persondata med deres finansielle data. ('BIG BROTHER' IN INDIA REQUIRES FINGERPRINT SCANS FOR FOOD, PHONERS AND FINANCES)
THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):
TIGER-DIREKTØR VIL ÅBNE NY KÆDE I STORBRITANNIEN
Den danske entreprenør Philip Bier, der har stået for udrulningen af Tiger på det britiske marked, vil åbne butikker med den franske tøj- og legetøjskæde ÏD Kids i Storbritannien. (TIGER FOUNDER READY TO LAUNCH NEW KIDS AND TOYS CHAIN IN UK)
THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK):
STORBRITANNIEN UDSÆTTER PRISREDUKTION PÅ ENERGI MED 400 ÅR
Den britiske regerings forsøg på at reducere energiproduktionsomkostningerne i de mest utætte huse i Storbritannien kommer til at tage 400 år at færdiggøre. (GOVERNMENT COOLS ENERGY EFFICIENCY AMBITION BY 400 YEARS)
FALDENDE EFTERSPØRGSEL ER EN STØRRE TRUSSEL FOR BRITISKE SELSKABER END BREXIT, VISER NY UNDERSØGELSE
Brexit er ikke længere den største trussel for de største britiske selskaber, viser ny undersøgelse, der samtidig fortæller, at et faldende efterspørgsel hos forbrugerne er en større trussel for selskaberne. (WEAK CONSUMER DEMAND BIGGER WORRY FOR UK FIRMS THAN BREXIT, SURVEY FINDS)
THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):
STORBRITANNIENS ØKONOMI KAN BLIVE DEN VÆRSTE BLANDT G7-LANDENE I ÅR
Chefer i mere end 100 banker frygter, at den britiske økonomi vil blive hårdere ramt end andre G7-lande i år, viser ny undersøgelse. (BREXIT: UK ECONOMY WILL BE WORSE THAN ALL OTHER G7 ADVANCED COUNTRIES THIS YEAR, CITY BOSSES WARN)
NÆSTEN 20 BANKER HAR ÅBNET NYE HOVEDKVARTERER I FRANKFURT EFTER BREXIT
Siden brexit, har 18 britiske banker valgt at åbne nye hovedkvarterer i Frankfurt. Den tyske finansminister i Hesse forventer, at flere selskaber vil gøre det samme. (BREXIT: NEARLY 20 BANKS HAVE COMMITTED TO FRANKFURT SINCE VOTE TO LEAVE EU, GERMAN OFFICIALS SAY)
DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE):
TRUMP UDNÆVNES TIL "FOLKETS FJENDE" I KINA
Det kinesiske nyhedsbureau Xinhua har, i forbindelse med indførslen af straftolde, udnævnt USA's præsident, Donald Trump, til "folkets fjende". (KINA TITULERAR TRUMP 'FOLKETS FIENDE')
STIGENDE KINESISK YUAN RAMMER EKSPORT TIL USA
Den kinesiske yuan er, som resultat af handelskrigen mellem Kina og USA, steget i forhold til dollaren, hvilket skader Kinas eksport til USA. (SKENANDE YUAN SLÅR MOD KINAS EXPORTFÖRETAG)
DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO)
TRUMP FORUDSER SEJR I HANDELSKRIGEN
Den amerikanske præsident, Donald Trump, skriver i en tweet, at han forventer, at Kina vil droppe handelsbarriererne mellem de to lande. (TRUMP SPÅR SEIER FOR USA I HANDELSKONFLIKT)
/ritzau/FINANS