Mandagens obligationer: Powell og ISM pressede renten yderligere op

Udgivet den 05-02-2024  |  kl. 17:01  |  

Renterne fortsatte mandag opturen, som for alvor satte ind efter offentliggørelsen fredag eftermiddag af den særdeles stærke og overraskende amerikanske jobrapport for januar. Rapporten blev mandag fulgt op af et stærkt amerikansk ISM Service-indeks, der vejer aktiviteten i servicesektoren.

Men allerede søndag kom der endnu mere opadgående pres på renterne, da Jerome Powell, chef for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i et interview med CBS nyhedsshowet "60 Minutes" søndag aften sagde, at Federal Reserve vil være "forsigtig" med at beslutte, hvornår banken vil sænke renten i en stærk økonomi, der giver centralbankerne tid til at opbygge tillid til at se inflationen fortsat bremse op.

Den samlede effekt for den toneangivende danske tiårige statsobligation blev mandag en rente ved dansk børslukketid på 2,49 pct., som er 8 basispoint højere end lukkeniveauet fredag, hvor renten også steg 8 basispoint.

ISM Services steg i januar til 53,4 fra 50,5 måneden før. Det var bedre end ventet, da der ifølge Bloomberg News var forudset en stigning til indeks 52,0 blandt økonomerne. En værdi over 50 indikerer stigende aktivitet, mens en værdi under 50 indikerer tilbagegang.

Den overraskende stigning løftede umiddelbart den amerikanske rente med 4 basispoint til 4,16 pct., og den toårige amerikanske rente steg 5 basispoint til 4,48 pct.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:59 Scandinavian Tobacco Group Q3: Ser nu for første gang omsætning på over 9 mia. kr.
17:58 Europa/aktier: Største nedtur i bredt europæisk indeks siden 5. august
17:55 Unibrew OVERBLIK Q3: Leverer bedre end ventet organisk vækst
17:53 Scandinavian Tobacco Group oppræciserer forventningerne til 2024
17:41 Unibrew skruer en smule op for prognosen til 2024
17:17 Unibrew skruer en smule op for prognosen til 2024
17:06 Tirsdagens aktier: Pandora og FLSmidth var lyspunkter i dystert dansk aktiemarked
17:02 Tirsdagens obligationer: Tysk økonomi i slæbesporet smittede af på renterne
16:46 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for sjette dag i træk
15:48 USA/åbning: Honeywell i vejret i overordnet afdæmpet men let stigende marked
15:43 Tidligere Fed-chef Mester ser færre rentesænkninger næste år efter Trump-sejr
15:36 Aktivistinvestor Elliott har opbygget aktiepost på 5 mia. dollar i Honeywell
14:58 KORR: MT Højgaard opjusterer: Udsigt til bedste driftsresultat i fem år
14:44 Genmab får skåret kursmål med 10 pct. af Deutsche Bank
14:44 Industriglomeratet Schouw nedjusterer og afsøger børsnotering af datterselskab
14:38 Trumps sejr giver færre rentenedsættelser fra Fed spår Jyske Bank
14:31 USA/tendens: Rekordkurs kan blive sat på pause trods ventet plus til Home Depot
14:28 Schouw nedjusterer på grund af usikker global økonomi og geopolitiske spændinger
14:23 Schouw undersøger mulighed for børnotering af fiskefoderselskabet Biomar
13:24 MT Højgaard opjusterer efter bedste kvartalsresultat i fem år