Mandagens obligationer: Renten bakkede en spids på italiensk bekymring

Udgivet den 15-10-2018  |  kl. 17:01  |  

Efter indledende rentefald vendte billedet en smule på det danske obligationsmarked henover mandagen - men dog alligevel ikke nok til at forhindre beskedne fald i de danske statsrenter.

For den tiårige danske statsobligation sluttede renten mandag i 0,44 pct. eller 1 basispoint lavere end ved børslukning fredag. Tidligere mandag var den danske rente nede at vende i 0,43 pct.

Rentefald prægede også flere af statsobligationerne med tilsvarende løbetider rundt om i Europa. Det skyldtes især usikkerhed hos investorerne frem mod Italiens indlevering af budgetforslaget for 2019 til EU.

Forslaget stod til at skulle indsendes i løbet af mandagen, og herefter vil det være muligt for EU-Kommissionen at afvise det og bede om ændringer, hvilket kan starte en proces med forhandlinger mellem de to parter.

- Hvis Italien fastholder et underskud på 2,4 pct. af BNP i 2019, vurderer vi, at det er sandsynligt, at EU sender budgetforslaget tilbage til den italienske regering med besked om en revurdering. Det kan give nye spændinger mellem EU og Italien og dermed sende de italienske renter op, mens renterne vil falde i Danmark, skriver makroanalytiker Mathias Rømer Sproegel fra Sydbank i en kommentar.

Ved dansk børslukning mandag blev den tiårige statsobligation i Italien handlet med en rente på 3,56 pct., hvilket var 1 basispoint højere end samme tid fredag eftermiddag. Tidligere mandag nåede den italienske rente at være nede at vende i 3,51 pct.

Ud over udviklingen i forholdet mellem Italien og EU havde investorerne mandag et par amerikanske nøgletal at holde øje med.

Mens erhvervstilliden i New York-regionen, målt ved Empire State Manufacturing-indekset, steg mere end ventet i oktober, så skuffede detailsalget i september ved at vokse mindre end ventet.

- Vi vurderer dog, at orkanen Florence, der ramte South- og North Carolina i september, spiller en rolle.

- En nærmere gennemgang af detailsalgsrapporten viser nemlig, at salget i restauranter faldt med 1,8 pct. i september - det største fald i næsten to år. Samtidig steg bilsalget, hvilket sandsynligvis er et udtryk for, at mange amerikanere har fået deres biler ødelagt af orkanen, skriver makroanalytiker Kim Blindbæk fra Sydbank i en kommentar.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
3,17%
 
14/11/18

 
1,81%
 
14/11/18

 
1,33%
 
14/11/18

 
0,93%
 
14/11/18

 
-0,09%
 
14/11/18

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder