Mandagens obligationer: Renten steg efter bedre end ventet amerikansk erhvervstillid

Udgivet den 05-08-2024  |  kl. 17:00  |  

Renterne faldt over en kam både i Europa og herhjemme. Faldene fulgte massive aktiefald i Asien og ikke mindst Japan, hvor det toneangivende aktieindeks kunne notere et fald på over 12 pct.

Den tiårige danske rente endte mandag uændret i forhold til fredag i 2,15 pct. Det var et bedre end ventet amerikansk nøgletal, der var med til at løfte renten i den sidste handelstime.

ISM-erhvervstilliden for servicesektoren viste en stigning til 51,4 i juli fra 48,8 i juni. Indekset er dermed kommet tilbage over balancepunktet i 50, der indikerer øget aktivitet i sektoren, som udgør 80 pct. af amerikansk økonomi. Og det understreger, at den amerikanske økonomi ikke er gået helt i stå, pointerer Sydbanks cheføkonom Søren Kristensen.

- Lige nu er der bål og brand på finansmarkederne. Blandt andet fordi investorerne efter et par svage nøgletal fra USA er blevet bekymrede for den amerikanske økonomi, skriver Søren Kristensen i en kommentar.

Fredag vakte den imødesete amerikanske jobrapport opsigt, da den blot forstærkede billedet af, at økonomien er på vej ned i gear, da jobskabelsen var en del lavere end ventet. Det har skabt frygt for, at den amerikanske centralbank kommer for sent med en ventet rentenedsættelse til september og allerede burde have handlet på rentemødet i sidste uge.

- Vi ser dog fortsat afgrundsdybe panderynker hos investorerne, og der er fortsat en snert af panik i luften. Hvis panikken på markederne fortsætter, kan vi se centralbankerne træde til og forsøge at gyde olie på vandene. Der er vi dog ikke endnu, og med dagens tal har vi taget et skridt væk fra det scenarie, afslutter Søren Kristensen.

ROLIGE MELDINGER FRA CENTRALBANKEN

Meldingerne fra den amerikanske centralbank tyder dog ikke på, at bankens beslutningstagere er voldsomt bekymrede for, at økonomien er på vej til at køre af sporet, fordi pengepolitikken ikke er blevet lempet i tide.

Mandag gentog Austan Goolsbee, chef for Federal Reserves afdeling i Chicago, at den amerikanske centralbanks opgave ikke er at reagere på én måneds skuffende nøgletal for arbejdsmarkedet.

Han tilføjede også, at finansmarkederne er meget mere volatile end centralbankens handlinger, skrev Bloomberg News med henvisning til et interview med CNBC.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

15:27 Mærsks kommende tyske partner køber 24 containerskibe for 4 mia. dollar
14:27 USA/tendens: Trump-sejr sender S&P 500 og Dow Jones på rekordjagt
14:19 Novo-aktien falder i forbindelse med telekonference for analytikere
13:47 Europa/aktier: Investorer hilser Trump-sejr velkommen med aktiestigninger
12:16 USA: Grønne energiaktier dykker i formarkedet efter Trump-sejr
12:07 Trump som præsident kan betyde færre rentenedsættelse i USA på sigt vurderer strateg
11:58 Obligationer/middag: Renten sætter sig inden tale fra Lagarde og efter Trump-sejr
11:49 Vestas: Oversigt over analytikernes ændringer efter skuffende kvartalsregnskab
11:41 Pandoras regnskab overskygges af spareplan på grund af højere priser på sølv og guld
11:33 Aktier/middag: Tro på valgsejr til Trump tynger Ørsted og Vestas i næsten fladt C25
11:11 Ambu får sænket kursmål til 125 kr. fra 140 kr. af Danske Bank efter skuffende regnskab
10:40 Tesla tromler frem i formarkedet på udsigt til Trump-sejr
10:38 Novos trækhest fortsætter frem: Fruergaard ser fortsat betydelig efterspørgsel
10:31 Trump-sejr ikke kun skidt for Europa
10:26 Vestas får sænket kursmålet hos Danske Bank efter regnskabsskuffelse
10:22 Pandoras topchef varsler besparelser på grund af høje sølvpriser
10:12 Novos trækhest fortsætter frem: Fruergaard ser fortsat betydelig efterspørgsel
09:58 Aktieanalysechef: Højdramatisk udvikling for Ørsted og Vestas efter præsidentvalg
09:53 Rockwool køber grund i UK til opførelse af ny fabrik
09:44 Pandoras topchef varsler besparelser på grund af høje sølvpriser