MARKET TALK - Vestas stiger på udsigt til canadisk ordre
KFX-indeksets højdespringer onsdag er vindmølleproducenten Vestas, der handles knap tre pct. højere. Det sker blandt andet, efter at den canadiske projektudvikler Sea Breeze Power har modtaget en miljøgodkendelse fra staten British Colombia for sit Knob Hill vindmølleprojekt med en planlagt kapacitet på 450 MW.
- Tidsrammen og leverandøren af vindmøller er endnu ikke blevet annonceret. Vindmøllestørrelsen indikerer dog, at der er sandsynlighed for, at det bliver Vestas, skriver Danske Bank i en kommentar.
Vestas-aktien ligger p.t. i 85,50 kr. - 2,7 pct. højere end tirsdag.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1184
- næste ›