Matas åbner netbutik i Sverige og Norge

Udgivet den 31-01-2023  |  kl. 07:41  |  
Arkiv: Foto

Matas åbner tirsdag webbutikker i Sverige og Norge og bliver dermed for første gang i sin snart 75-årige historie repræsenteret direkte i Danmark, Sverige og Norge.

Det oplyser materialistkæden tirsdag morgen.

Matas' internetbaserede forretning har de seneste år haft vokseværk og er ifølge selskabet selv blevet den næstmest benyttede webbutik herhjemme.

- Vores naboer har i årtier handlet i Matas-butikkerne, når de har været på besøg i Danmark, og mere end hver femte svensker og nordmand kender allerede Matas-navnet, mange af vores mærker og vores værdier. Nu kan de alle tage en tur i Matas hjemmefra, for vi leverer til hele Norge og Sverige fra i dag, siger Gregers Wedell-Wedellsborg, der er administrerende direktør hos Matas, i en pressemeddelelse.

Det understreges dog, at der ikke er nogen planer om at åbne fysiske butikker i hverken Sverige eller Norge.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯