Max Bank risikerer at tabe 20 mio kr på Peter Forchhammer

Udgivet den 02-10-2008  |  kl. 12:49  |  

Næstved-banken Max Bank erkender, at de risikerer at tabe op til 20 mio. kr. på finansmanden Peter Forchhammer.

- Med henvisning til dagens medieomtale vedr. Peter Forchhammer skal det bekræftes, at Max Bank igennem ca. 10 år har haft engagement med selskaber ejet af Peter Forchhammer. Engagementet er i det væsentligste sikkerhedsmæssigt afdækket, og der arbejdes naturligvis på at undgå eller minimere tab på engagementet. Det vurderes, at tabsrisikoen for Max Bank ligger i niveauet 0-20 mio. kr., skriver banken i en børsmeddelelse.

- Dette skal ses i forhold til, at Max Bank som tidligere udmeldt forventer et positivt årsresultat før kursreguleringer og skat i niveauet 25-30 mio. kr. Bankens ansvarlige kapital er pr. 30. juni 2008 opgjort til 996 mio. kr. svarende til en solvens på 15,8 pct. imod et opgjort solvensbehov på 8,5 pct., fremgår det af meddelelsen.

Dagbladet Børsen skrev i morges, at Peter Forchhammer er tæt på at miste hele sin formue efter hans aktieværdier på kort tid har reduceret sin værdi med op i mod 800 mio. kr. Dagbladet Børsen erfarer at Peter Forchhammers bankforbindelser er begyndt at sælge ud af hans aktiver.

Peter Forchhammers bankforbindelser inkluderer bl.a. Forstædernes Bank, Max Bank og Luxembourg-baserede Dexia Bank. Bankerne har også indledt tvangssalg af aktiver hos andre af deres kunder.

Finansmanden er storaktionær i flere danske børsnoterede selskaber som bl.a. omfatter Capinordic, Eurotrust, Greentech og Renewagy.

Max Banks likviditet udgjorde pr. 30. september 2008 ca. det dobbelte af lovens krav. I bankens likviditetsbudget for det kommende år indgår ikke benyttelse af Nationalbankens nye lånemulighed, som for Max Banks vedkommende er i niveauet 400-500 mio. kr.

- Max Bank har således et godt likviditets- og kapitalberedskab - og vil i forbindelse med offentliggørelsen af resultatet for 1.-3. kvartal 2008 fortsat åbne sine ”bøger” med relevante informationer, skriver banken.

/csh

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

18:10 NNIT giver forventninger til 2025 og justerer målsætninger på længere sigt
17:59 Europa/lukning: Mærsk var med helt fremme i vigtigt indeks - det tyske marked satte rekord
17:24 Solar fået sænket kursmål hos Carnegie
17:07 Tirsdagens obligationer: Renten gik højere - Powell har ikke travlt med at sænke renten
17:05 Tirsdagens aktier: Mærsk var på vinderholdet mens Novo var en klods om benet
16:23 Jerome Powell i tale til Kongressen: Vi har ikke travlt med at sænke renterne
15:42 USA/åbning: Lavere forud for nyt fra Powell - Coca-Cola løftes af stærkt regnskab
15:36 Danske Bank får et enkelt påbud efter at have haft tilsynet på besøg
15:07 Tui har svært ved at sælge sommerrejser - det sender aktien sydover
14:42 Dupont-aktie sendes op efter bedre indtjening
14:26 Danske Bank ændrer renten på udvalgte lån efter rentefald
14:14 USA/tendens: Udsigt til rød åbning med fokus på Powell - Coca-Cola stiger på regnskab
13:38 Shopify falder trods regnskab med højere vækst end ventet
13:07 Coca-Cola tjener flere penge og ser aktien stige
12:46 Europa/aktier: Markedet holder skindet på næsen trods ny toldtrussel
12:25 Sydbank om Mærsks kursstigning: Investorer øjner muligt nedbrud af våbenhvile
12:14 Nordnet ramt af sikkerhedslæk - aktien falder
12:01 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod nyt fra Powell
11:39 Guldprisen skyder i vejret: Handlere søger ly for Trumps tolduvejr
11:37 Aktier/middag: Mærsk holder markedet i status quo trods fald i Novo og Demant