McDonald's' salg faldt for første gang siden 2020 i andet kvartal

Udgivet den 29-07-2024  |  kl. 13:24  |  

McDonald's' salg af burgere faldt i andet kvartal mod forventning. Faktisk var der negativ vækst på tværs af alle fastfoodkædens markeder.

Det er første gang, at der ikke er salgsvækst siden 2020, skriver Bloomberg News.

Salget hos McDonald's har året igennem været presset af stigende priser hos kæden og pressede økonomier hos kunderne.

I et forsøg på at vinde kunderne tilbage indførte McDonald's en lavprismenu i slutningen af andet kvartal, der indtil videre har vist lovende resultater. Effekten af den nye menu til 5 dollar vil dog tidligst kunne ses i tredje kvartal.

McDonald's vil fortsat fokusere på at yde "pålidelig værdi i hverdagen", i takt med at kunderne er blevet mere opmærksomme på deres forbrug, siger fastfoodkædens topchef, Chris Kempczinski i regnskabet ifølge Bloomberg News.

Uden for USA var salget presset af boykots på grund af krigen mellem Israel og Hamas.

I andet kvartal faldt McDonald's sammenlignelige salg mod forventning med 1 pct., hvor der var ventet en mindre fremgang på 0,84 pct. af analytikere adspurgt af Bloomberg News. Det skal sammenlignes med en vækst på hele 11,7 pct. for et år siden.

Den justerede indtjening på 2,97 dollar skuffede også sammenlignet med forventningen om 3,07 dollar per aktie.

Regnskabet blev indledningsvist mødt med fald i formarkedet, men udviklingen er siden vendt til et plus på 0,9 pct.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Britiske Reckitt klarer frisag og bragede op i grønt marked
17:19 Fredagens obligationer: Renten blev holdt i ro trods dyk fra svag jobrapport i USA
17:04 Fredagens aktier: Mærsk fortsatte optur mens amerikanske jobtal viste sløj vækst før valg
15:12 Amerikanske indkøbschefer melder om vigende aktivitet i industrien
14:56 USA/åbning: Svag jobrapport giver grøn åbning i USA - Intel og Amazon stiger
14:56 DFDS dropper køb af tyrkiske Ekol og skærer stor luns af forventningerne
14:43 DFDS dropper køb af tyrkiske Ekol og skærer stor luns af forventningerne
14:33 Novos resultater i fedtlever tegner lovende vurderer Sydbank
14:10 Cheføkonom: Ringeste jobrapport i knap fire år er skidt nyt for Kamala Harris
13:55 Amerikansk jobrapport viser laveste jobvækst i tæt på fire år
13:46 USA: Jobrapport landede markant værre end forventet
13:43 USA: Renter dykker efter meget svag jobvækst i USA
12:39 USA/tendens: Spænding før jobtal og valg giver grønne futures i USA
12:21 Chevron med bedre end ventet regnskab trods skrumpende overskud
12:13 Europa/aktier: Britiske Reckitt klarer frisag og brager op i grønt marked
11:57 Obligationer/middag: Renten holdes i ro frem mod amerikanske jobdata
11:55 Exxon kompenserede for faldende oliepriser med højere produktion i tredje kvartal
11:53 Aktier/middag: Mærsk tropper grønt indeks før vigtig jobrapport
09:18 Aktier/åbning: Mærsk indtager toppen i grønt eliteindeks efter flere gode nyheder
09:02 Råvarer: Olieprisen stiger efter rygter om at Iran planlægger angreb på Israel