Meddelelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Konvertering af statsstøttede realkreditlån i alment byggeri
Herved meddeles, at der gennemføres en konvertering af statsstøttede realkreditlån i det almene boligbyggeri.
Konverteringen omfatter fastforrentede nominallån og gennemføres ved udsendelse af påbud til de berørte almene boligorganisationer.
Konverteringen har et samlet volumen på godt 1,2 mia. kr. Størstedelen af lånene (1,0 mia. kr.) har kuponrente på 3 eller 3,5 pct. De resterende lån har kuponrente på 4 eller 5 pct.
Ved konverteringen omlægges lån for 0,8 mia. kr. til rentetilpasningslån udstedt i det 5-årige løbetidssegment. De resterende lån fastholdes som fastforrentede lån.
Der forudsættes ingen ændringer i det enkelte låns restløbetid.
Med venlig hilsen
Lise Heinesen
Kontorchef
Vedhæftede filer:
Fondsbørsmeddelelse 2017 juni DK.pdf