Meddelelse om en yderligere forlængelse af Tilbudsperioden og det foreløbige resultat af Købstilbuddet

Udgivet den 03-06-2016  |  kl. 13:37  |  

Copenhagen, 2016-06-03 13:37 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

QIAGEN N.V., Selskabsregistreringsnr. 804803778 ("QIAGEN"), offentliggjorde den 19. april 2016 et Anbefalet Offentligt Betinget Frivilligt Købstilbud (Købstilbuddet) til aktionærerne i Exiqon A/S, CVR-nr. 18984431 ("Exiqon"). QIAGEN forlængede efterfølgende Tilbudsperioden ved tillæg den 19. maj 2016. Ifølge Købstilbuddet udløb denne forlængede frist i går den 2. juni 2016 kl. 23.59 (dansk tid).

I overensstemmelse med § 9 og 21 i Bekendtgørelse om Overtagelsestilbud og som det fremgår af Tilbudsdokumentet, annoncer QIAGEN herved det foreløbige resultat af Købstilbuddet og beslutningen om at forlænge Tilbudsperioden yderligere indtil den 20. juni 2016 kl. 23.59 (dansk tid). Alle andre betingelser og vilkår i Købstilbuddet er uændret. 

Den foreløbige og ikke bindende optælling af accepterne viser, at QIAGEN sammenlagt har modtaget accepter fra aktionærer i Exiqon, som repræsenterer 89,21% af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Exiqon.

Forlængelsen af Tilbudsperioden og betingelserne herfor fremgår af det vedhæftede tillæg til Tilbudsdokumentet.

Som beskrevet i Tilbudsdokumentet besidder direktionsmedlemmerne Lars Kongsbak og Hans Henrik Chrois Christensen tilsammen 4.021.959 warrants i Exiqon, som kan konverteres til 4.021.959 aktier i Exiqon. Det forventes, at samtlige af disse warrants vil modnes og efterfølgende vil kunne udnyttes, hvis Købstilbuddet gennemføres. Warrants kan enten afregnes kontant eller ved levering af aktier afhængig af bestyrelsen i Exiqons beslutning. Både Lars Kongsbak og Hans Henrik Christensen har uigenkaldeligt tilbudt QIAGEN eventuelle aktier som måtte blive udstedt, hvis bestyrelsen i Exiqon beslutter, at warrants skal afregnes med aktier. Tilbudsprisen for sådanne priser vil være den samme som Tilbudskursen. På den baggrund er QIAGEN på nuværende tidspunkt i dialog med Exiqon om indgåelse af en aftale, der forpligter bestyrelsen i Exiqon til at afregne warrants med aktier, hvis QIAGEN anmoder herom.

I det tilfælde at QIAGEN indgår en sådan aftale med Exiqon, forbeholder QIAGEN sig derfor retten til at reducere sin 90 % betingelse til under 90 %, da en eventuel aktieafregning af warrants vil medføre, at QIAGEN efterfølgende alligevel vil besidde over 90 % af aktierne og stemmerne i Exiqon, når warrants er afregnede.   

"Vi er kommet med et rigtigt godt tilbud, som ikke kun Exiqons bestyrelse og de største aktionærer har valgt at tage imod. udtaler Peer Schatz, CEO i QIAGEN. "Under den første forlængelse af tilbudsperioden har flere private investorer således anerkendt, at tilbuddet værdisætter selskabet korrekt og på den baggrund valgt at tilbyde QIAGEN deres aktier. Vi forlænger derfor endnu en gang og stoler på, at vi i sidste ende vil opnå accepter fra mere end 90 % af aktionærerne, hvilket er nødvendigt for at gennemføre transaktionen."

Medmindre Købstilbuddet endnu en gang forlænges, vil QIAGEN annoncere det foreløbige resultat af Købstilbuddet gennem Finanstilsynet, NASDAQ Copenhagen og gennem elektroniske medier senest 18 timer efter udløbet af Tilbudsperioden, dvs. den 21. juni 2016. Tilbudsgiver vil annoncere det endelige resultat af Købstilbuddet senest den 24. juni 2016, hvilket er tre dage efter gennemførslen af Købstilbuddet. Se § 21, stk. 3 i Overtagelsesbekendtgørelsen.

 

Definitioner anvendt, men ikke specificeret i denne meddelelse skal have den samme betydning som i Tilbudsdokumentet.

Vedhæftede filer:

Tillæg nr 2 til Tilbudsdokument (yderligere forlængelse af frist).pdf

Meddelelse til Exiqon (2 forlængelse af tilbudsperioden) DK (004).pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk
10:17 WSA-chef ser nye produkter give klare markedsandele i god start på 2024
09:24 Aktier/åbning: Zealand sendes i bund i ellers optimistisk marked
09:10 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:38 Obligationer/åbning: Renten tager endnu et dyk ned efter amerikanske inflationstal
08:32 MT Højgaard Q1: Andet halvår skal få prognosen i mål
08:19 Roches fedmehåb leverer signifikant vægttab i fase 1-forsøg
08:14 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:00 Stor forskel på fuldførte ungdomsuddannelser
07:59 WS Audiology fortsat på vækstsporet i andet kvartal efter positive lanceringer
07:56 Køkkenkoncernen TCM Group afværger salgstilbagegang med opkøbte Aubo
07:49 Aktier/tendens: Zealand Pharma og Nilfisk i fokus i ventet grøn åbning
07:40 Råvarer: Oliepriserne stiger på langsommere amerikansk inflation og stærk efterspørgsel
06:52 Obligationer/tendens: Rentefald efter amerikansk jobrapport kom onsdag
06:39 Asien: Begejstring på Wall Street smitter af i hele regionen
06:34 Japan: Opbremsningen i den økonomisk vækst fortsætter
06:34 Cisco opjusterer og belønnes med kursløft