Mærsk/Goldman: Sænker kursmålet - ser stadig stort potentiale
Kursmålet for aktien i A.P. Møller-Mærsk er onsdag blevet sænket med 600 kr. eller godt 6 pct. til 9200 kr. fra førhen 9800 kr. af investeringsbanken Goldman Sachs.
Det fremgår af data fra Bloomberg News.
Anbefalingen af aktien fastholdes på "køb" af Goldmans analytiker Patrick Creuset. Det nye kursmål indikerer da også et relativt stort positivt potentiale på 28 pct. i forhold til lukkekursen onsdag på 7180,00 kr.
Goldman Sachs har haft en positiv anbefaling af aktien i Mærsk siden august sidste år, da kursen på aktien lå i 9190,37 kr.
/ritzau/FINANS
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1180
- næste ›