Medie: Johnson afslører brexit-plan inden for 24 timer
Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, vil inden for de næste 24 timer løfte sløret for en detaljeret brexit-plan.
Det skriver The Telegraph.
Planen kan ifølge mediet allerede blive offentliggjort tirsdag morgen.
Det forventes, at planen vil indeholde en alternativ løsning på striden om den såkaldte "irske bagstopper", som det endnu ikke er lykkedes at blive enige med EU's ledere om.
Planen vil ifølge The Telegraph være baseret på en etablering af en "økonomisk zone" i Irland. Det skal sikre, at landbrugs- og fødevarer kan bevæge sig mellem Nordirland og Irland uden at skulle kontrolleres af toldmyndighederne ved grænsen.
/ritzau/
Tags: macro❯ Europa❯ Storbritannien❯ UK❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›