Merrill Lynch: Faldet i BDI er misvisende

Udgivet den 22-01-2008  |  kl. 13:29  |  

Baltic Dry Index (BDI) er siden toppen i november 2007 faldet med omkring 40 pct. og særligt i januar er indekset raslet ned. Men det er misvisende, mener flere eksperter herunder investeringschefen fra Merill Lynch.

Fundamentalt er markedet sundt, mener tørlastekspert Kristian Rasberg, og samtidig lægger han vægt på, jernmalmstransporten, som en af de vigtigste årsager til at vi ser et kraftigt fald i øjeblikket. Det bakkes op af investeringschef Gary Dugan fra Merrill Lynch Global Wealth Management, der mener faldet i BDI er misvisende.

- Faldet i BDI er misvisende. I øjeblikket ligger Kina og de store mineselskaber i forhandlinger om prisen på jernmalm, og derfor har der ikke været sejlads i Capesize-segmentet, og det driver indekset nedad, udtaler han til NetPosten.dk.

Stålindustrien er den største drivkraft i tørlastmarkedet, og efterspørgslen efter kul og jernmalm står for mere end 50 pct. af markedet. Der forhandles i øjeblikket om prisen på jernmalm mellem kinesiske stålproducenter og jernmalmsproducenterne Rio Tinto, BHP Billiton, og Vale.

Brasilianske Vale, der er verdens største producent af jernmalm, har allerede aflyst 30 planlagte sejladser til Kina i 2008, og Vale truer med at aflyse yderligere 20 laster fulde af jernmalm. Det sker for at presse kineserne til at acceptere markante stigninger i jernmalmsprisen.

Den største stålproducent i Kina, Baosteel, regerede ved at forlade forhandlingerne, og der mangler stadig et godt stykke før en aftale er på plads.

Det har presset BDI meget ned, mens der hersker bred konsensus blandt handlere og branchefolk omkring et solidt marked.

Det kommer godt til udtryk i en pressemeddelelse fra et andet af verdens største mineselskaber, Rio Tinto, der venter et stærkt år for salget af jernmalm, hvilket baseres på Kina’s umættelige appetit. Ifølge Rio Tinto’s prognoser vil Kina doble importen over de næste seks år.

I 2000 importerede Kina 75 megaton jernmalm, et tal der er steget til 380 megaton i 2007. Videre ventes der for 2008 en import på 450 megaton. For 2010 ventes et tal mellem 550 megaton og 600 megaton.

Baltic Dry Index (BDI) steg i går til 6.513 - en stigning på 51 point i forhold til fredagens opgørelse. Rekorden for BDI blev sat d. 13. november 2007, da indekset nåede op i 11.039.


Af Andreas Secher Boye, ab@netposten.dk.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

15:27 Mærsks kommende tyske partner køber 24 containerskibe for 4 mia. dollar
14:27 USA/tendens: Trump-sejr sender S&P 500 og Dow Jones på rekordjagt
14:19 Novo-aktien falder i forbindelse med telekonference for analytikere
13:47 Europa/aktier: Investorer hilser Trump-sejr velkommen med aktiestigninger
12:16 USA: Grønne energiaktier dykker i formarkedet efter Trump-sejr
12:07 Trump som præsident kan betyde færre rentenedsættelse i USA på sigt vurderer strateg
11:58 Obligationer/middag: Renten sætter sig inden tale fra Lagarde og efter Trump-sejr
11:49 Vestas: Oversigt over analytikernes ændringer efter skuffende kvartalsregnskab
11:41 Pandoras regnskab overskygges af spareplan på grund af højere priser på sølv og guld
11:33 Aktier/middag: Tro på valgsejr til Trump tynger Ørsted og Vestas i næsten fladt C25
11:11 Ambu får sænket kursmål til 125 kr. fra 140 kr. af Danske Bank efter skuffende regnskab
10:40 Tesla tromler frem i formarkedet på udsigt til Trump-sejr
10:38 Novos trækhest fortsætter frem: Fruergaard ser fortsat betydelig efterspørgsel
10:31 Trump-sejr ikke kun skidt for Europa
10:26 Vestas får sænket kursmålet hos Danske Bank efter regnskabsskuffelse
10:22 Pandoras topchef varsler besparelser på grund af høje sølvpriser
10:12 Novos trækhest fortsætter frem: Fruergaard ser fortsat betydelig efterspørgsel
09:58 Aktieanalysechef: Højdramatisk udvikling for Ørsted og Vestas efter præsidentvalg
09:53 Rockwool køber grund i UK til opførelse af ny fabrik
09:44 Pandoras topchef varsler besparelser på grund af høje sølvpriser