Mexico overvejer modsvar - men foretrækker forhandlinger

Udgivet den 03-06-2019  |  kl. 20:14  |  

USA varslede fredag told på import fra Mexico, indtil landet griber ind over for immigrationsstrømmen over grænsen mellem de to lande. På den baggrund overvejer den mexicanske regering nu sine muligheder for at svare igen på truslen, men landet vil dog foretrække en forhandlet løsning, og derfor har man sendt en delegation med udenrigsminister Marcelo Ebrard i spidsen til Washington.

Det skriver The Wall Street Journal.

Donald Trump havde lovet en opsigtsvækkende melding på immigrationsområdet, men de fleste blev taget på sengen, da han fredag valgte toldbomme i stedet for grænsebomme. USA vil fra den 10. juni pålægge told på 5 pct. på al import fra Mexico stigende med 5 pct. ad gangen indtil 25 pct., med mindre Mexico slår hårdere ned på tilstrømningen af mennesker til USA.

Mexicos økonomiminister, Graciela Márquez, peger på, at landet har flere muligheder for at svare igen. Den ene vej er at gå til internationale organisationer med en klage, herunder til verdenshandelsorganisationen WTO, men hun anerkender, at det vil være en langsommelig vej.

En anden mulighed er at svare igen med tariffer på amerikanske varer.

- Vi overvejer de muligheder. Vi forbereder os, men vi har tillid til diplomatiet og at tiltag til at overtale og overbevise om at bevare integrationen og handelsrelationerne vil virke, siger Graciela Márquez.

- Vi ønsker ikke at bruge tariffer for at skade værdikæden, skade jobskabelsen eller ramme investeringerne, vi vil hellere, at fri handel vil vinder i Nordamerika.

USA's udmelding kommer stort set samtidig med, at en ny handelsaftale mellem USA, Mexico og Canada, som skal erstatte Nafta-aftalen, er klar til underskrift og godkendelse.

Mexico er USA's tredjestørste handelspartner. I 2018 importerede amerikanerne varer for 346,5 mia. dollar fra mexicanerne, mens USA omvendt eksporterede 265,0 mia. dollar til Mexico. Mexico kan derfor potentielt svare ganske hårdt igen mod USA.

Udfordringen for tariffer mellem de to lande er dog ikke bare et spørgsmål om tal, det vil også røre ved en meget kompleks forsyningskæde for erhvervslivet i begge lande. En stor mængde varer krydser således flere gange henover grænsen mellem de to lande, inden de når deres slutkunder. Således skrev New York Times fredag, at 30 pct. af USA's import fra Mexico reelt er startet som eksport fra USA til naboen i syd.

Eksempelvis leveres mange dele fra USA til samlingen af biler i Mexico, inden de store bilproducenter til sidst afsætter køretøjerne i USA, og ifølge viceudenrigsminister i Mexico, Jesús Seade, krydser nogle dele grænsen helt op til otte gange, skriver The Wall Street Journal.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

10:30 Europæiske naturgaspriser falder for tredje dag i træk
09:59 Chicago-børs flytter til Texas i forsøg på at skabe en ny finansiel hovedstad
09:19 Tyske prisstigninger aftager efter måneder med inflationshop
09:14 Aktier/åbning: Genmab tordner i vejret efter regnskab
09:04 Genmab går frem i de første handler efter regnskab
08:56 Obligationer/åbning: Mindre rentefald forud for nye pristal
08:37 Japanske bilgiganter Honda og Nissan dropper fusion - NY1
08:33 Finsk FLS-konkurrent overrasker med højere udbytte end ventet
08:28 NNIT/SEB: Kursmål sænkes til 121 kr. fra 153 kr. af SEB - fastholder "køb"
08:27 Britisk økonomi voksede overraskende i fjerde kvartal
08:18 Råvarer: Oliepriserne falder efter en potentiel fredsaftale mellem Rusland og Ukraine
08:06 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte på øget fredshåb med fokus på regnskabsaktuelle Genmab
07:13 Obligationer/tendens: Mindre rentefald i sigte med øjnene rettet mod nye pristal
07:07 Asien: Håb om Ukraine-fred sender asiatiske aktier og amerikanske futures op
06:35 Genmab planlægger tilbagekøb af omkring 1,9 mio. egne aktier
06:35 Genmabs topchef om vigtig partnerafgørelse: Langsigtede investorer sidder på deres hænder
06:35 Genmab/Sydbank: Stærk prognose og flot bundlinje men option spøger stadig
06:35 Genmabs guldæg slår forventningerne - bundlinjen klart bedre end forudset
06:32 Asien: Håb om Ukraine-fred sender asiatiske aktier og amerikanske futures op
06:32 Valuta: Amerikansk inflation og politik præger handlen