MHI Vestas får aftale om 450 MW med Dong

Udgivet den 24-08-2015  |  kl. 11:31  |  

Joint venture-selskabet mellem danske Vestas og japanske Mitsubishi, MHI Vestas Offshore, har fået en aftale med Dong Energy om levering af samlet 450 megawatt (MW) til det tyske vindmølleprojekt Borkum Riffgrund 2.

Det fremgår af en meddelelse fra Dong mandag formiddag.

MHI Vestas blev allerede i juni valgt som foretrukken leverandør til projektet, men nu er der altså underskrevet en aftale på ordren. Den er dog fortsat betinget af en "endelig" investeringsbeslutning, oplyser Dong.

- Vi er meget tilfredse med den aftale, vi har indgået med MHI Vestas Offshore Wind. Større og mere effektive vindmøller er en vigtig del i vores arbejde med at reducere prisen på energi fra havvind og dermed gøre offshore-vindenergi endnu mere konkurrencedygtig, siger Mats Vikholm, der er senior vice president i Wind Power hos Dong, i meddelelsen.

Der er tale om en ordre på 56 styk af den gigantiske havvindmølle V164-8,0 MW til projektet, der skal kunne dække elforbruget hos 460.000 tyske husstande.

Borkum Riffgrund 2 ligger cirka 57 kilometer ud for Tysklands nordvestlige kyst i Nordsøen - lige ved siden af Borkum Riffgrund 1 på 312 MW, som ventes at være i drift senere på året.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

07:00 Obligationer/tendens: Højere renter frem mod uge spækket med nøgletal
06:47 Borgerlige partier varsler fælles front for at genvinde tabt tillid
06:46 Valuta: Dollar svækkes en smule forud for vigtige nøgletal
06:40 Novo nye vægttabsmiddel vil skuffe salgsmæssigt vurderer Jefferies: Kursmålet skæres
06:34 Microsoft vil investere 579 mia. kr. i AI-datacentre
06:34 PwC skal vente fire år på landsretsdom om mio.-erstatning
06:32 Asien: Microsofts investeringsplaner sender TSMC og Samsung op i blandet marked
06:30 Kalender med link - mandag den 6. januar
18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan