MT Højgaard Holding A/S: MT Højgaard Holding opjusterer forventningerne til 2024

Udgivet den 12-11-2024  |  kl. 12:06  |  

MT Højgaard Holding opjusterer forventningerne til 2024. Omsætningen ventes nu at blive i niveauet 10,5 mia. kr. (tidligere forventning: 10-10,5 mia. kr.) og dermed omkring 7% højere end i 2023. Driftsresultatet (EBIT) ventes nu at blive 440-460 mio. kr. (tidligere forventning: 400-425 mio. kr.) svarende til en forbedring på 13-18% i forhold til 2023.

Opjusteringen skyldes en stærk udvikling i oktober og udsigt til bedre end ventede driftsresultater i 4. kvartal kombineret med høj aktivitet og solide driftsresultater i 3. kvartal. Det er særligt forretningsenheden MT Højgaard Danmark, der driver fremgangen med høj kapacitetsudnyttelse, optimering af projektforløb og bedre marginer.

Foreløbige regnskabstal viser, at koncernen i 3. kvartal fik en omsætning på 2,6 mia. kr. (2023: 2,4 mia. kr.) og et driftsresultat (EBIT) på 126 mio. kr. (2023: 122 mio. kr.), svarende til en overskudsgrad på 4,9% (2023: 5,0%).

"Vi fastholder momentum og øger effektiviteten. Derfor kan vi opjustere og tage endnu et skridt på vej mod at forbedre indtjeningen i de fortsættende aktiviteter for sjette år i træk og levere det bedste resultat, siden koncernen fik sin nuværende struktur i 2019," siger CEO Rasmus Untidt.

Delårsrapporten for 3. kvartal 2024 ventes fortsat offentliggjort den 14. november, og samme dag kl. 10:00 afholder MT Højgaard Holding en telekonference, hvor ledelsen fremlægger resultater og forventninger samt besvarer spørgsmål.

Kontakt
Henvendelse til CEO Rasmus Untidt kan ske på telefon +45 31 21 68 72.

Vedhæftet fil

MTHH_Selskabsmeddelelse_DK

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Novo-comeback sikrede marginalt plus til europæiske aktier
17:18 Mandagens obligationer: Rolig dag på det danske obligationsmarked
17:04 Mandagens aktier: Comeback til Novo sikrede julefreden i C25
17:01 Mandagens obligationer: Renten stod i stampe på rolig dag
16:43 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
16:06 Nordea kritiseres af tidligere chefstrateg for bureaukratiske barrierer for iværksættere
15:46 USA/åbning: Spinkel fremgang og forsigtige investorer
15:07 Arvinger køber og afnoterer amerikansk stormagasin
14:33 Vestas-analytiker: Målposten kan fortsat nås i fjerde kvartal - usikkerhed om 2025
14:10 USA/tendens: Plusserne aftager inden åbningen
13:16 Vestas modtager fire europæiske ordrer med samlet kapacitet på 151 MW
12:15 Europa/aktier: Novo Nordisk stråler i toppen af det europæiske aktiemarked
12:14 Equinor afslutter købet af 10 pct. af aktierne i Ørsted
12:01 Obligationer/middag: Julefreden indfinder sig på obligationsmarkedet
11:56 Svensk casinoudbyder styrtdykker: Undersøges af britisk spillekommission
11:50 Aktier/middag: Novo-comeback trækker C25 med op i juleslutspurt
11:14 Jeudan-topchef oplever stor kundetilgang: Er ret tilfreds med porteføljens beliggenhed
10:33 Elon Musk retter sparekniven mod "absurd overbemandet" Federal Reserve
10:26 Britisk olieserviceselskab i voldsomt kursfald efter restrukturering
10:02 Novo får amerikansk godkendelse til nyt blødermiddel