MT Højgaard Holding A/S: Rasmus Untidt bliver ny CEO for MT Højgaard Holding

Udgivet den 25-09-2024  |  kl. 12:40  |  

Bestyrelsen for MT Højgaard Holding har med virkning fra 25. september 2024 udnævnt nuværende finansdirektør (CFO) Rasmus Untidt til administrerende direktør (CEO). Rasmus Untidt afløser Steffen Baungaard, der vil stå til rådighed i en overgangsperiode. Koncerndirektionen i MT Højgaard Holding udgøres herefter af Rasmus Untidt.

Rasmus Untidt blev ansat i koncernen i 2014 med ansvar for strategi og forretningsudvikling, og i april 2022 trådte han ind i koncernledelsen med titel af strategidirektør. I december 2022 blev hans ansvarsområder udvidet til også at omfatte økonomi og finans, da han blev udnævnt til CFO og medlem af koncerndirektionen, hvor han har bidraget til at sætte de strategiske og finansielle rammer for koncernens langsigtede udvikling. Han er bestyrelsesmedlem i alle væsentlige selskaber i koncernen.

Bestyrelsesformand Carsten Dilling siger: "Vi er stolte over at rekruttere den næste CEO fra egne rækker og sikre kontinuiteten med Rasmus i front for holdingselskabet med fokus på af udvikle porteføljen og styre de finansielle risici. Rasmus har stærke strategiske og finansielle kompetencer, gode lederegenskaber og et dybt kendskab til koncernen. Han er om nogen optaget af at skabe de bedste rammer for ledelserne i vores forretningsenheder, så vi kan skabe værdi for aktionærer, kunder og partnere. I direktionen har Rasmus leveret så overbevisende resultater, at vi er meget trygge ved - og glade for - at overlade roret til ham."

Bestyrelsen udtrykker en stor tak til Steffen Baungaard for hans indsats i MT Højgaard Holding siden marts 2021, først som medlem af bestyrelsen og fra november 2023 som koncernchef.

"Steffen spillede i bestyrelsen en vigtig rolle i den strategiske proces, som førte til beslutningen om at afvikle de internationale aktiviteter og fokusere 100% på vores velindtjenende danske forretning. Det var oplagt, at Steffen sidste år trådte til som CEO for at følge denne beslutning til dørs, og nu er afviklingen af den internationale forretning så langt fremme, at han med god samvittighed kan træde fra," siger Carsten Dilling.

Rasmus Untidts ansvarsområder inden for økonomi og finans overtages af nuværende koncernøkonomichef Dennis Nørgaard, der udnævnes til finansdirektør (CFO) og har 15 års erfaring med rapportering, kontrol og finansielle forhold fra især projekttunge, børsnoterede selskaber.

Kontakt
Henvendelse til bestyrelsesformand Carsten Dilling og CEO Rasmus Untidt kan ske på telefon +45 31 21 68 72.

Vedhæftet fil

MTHH_Selskabsmeddelelse_DK

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:53 DSV har store udskiftninger på vej i bestyrelsen - tre er på vej ud
17:45 Europa/lukning: Optur for fransk chipaktie i rødt marked
17:26 McKinsey indgår milliardforlig i sag om rådgivning om opioider
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til Novo Nordisk og medicinalsektor trækker C25 i rødt
17:03 Fredagens obligationer: Renten steg efter sænkede renter fra ECB og frem mod møde i USA
16:45 Zelenskyj mødes med EU-ledere efter spekulationer om fredsstyrker
16:35 Amerikansk møbelforhandler sendt i vejret efter opjustering
15:44 Gældstynget olieselskab sendes ned efter forhandlinger med konkurrent om salg
15:41 Schweizisk softwaredistributør langt i forhandlinger om at overtage norsk konkurrent
15:40 USA/åbning: Broadcom skyder op i grøn amerikansk handelsstart - chipaktier følger med
14:54 Amerikanske Evgo flyver op i formarkedet efter tilsagn om milliardlån
14:40 USA/tendens: Chipaktier står til solid fredag - Broadcom stiger tocifret
14:32 Tørlastindekset Baltic Dry er nu faldet 36 pct. den senste måned
14:12 Tryg indgår ny partneraftale med FDM: Aftalen løber nu til udgangen af 2030
13:45 Djurslands Bank udsteder 100 mio. kr.-obligation til polstring af kapital
13:02 Europa/aktier: Fransk chipaktie har optur i marked med små udsving
11:47 Aktier/middag: Sur dag for medicinalaktier trækker C25 i rødt
11:21 Obligationer/middag: Rentestigning frem mod weekenden - nyt rentemøde i fokus
11:03 Eurozonens industriproduktion var stabil i oktober og helt som ventet
10:38 Vestjysk Bank indgår låneaftale på 550 mio. kr.