Nykredits topchef om Totalkredit aftale: Den har været afgørende for os at indgå

Udgivet den 25-09-2024  |  kl. 14:55  |  

Nykredit har på papiret måtte give indrømmelser i forbindelse med sagen om datterselskabet Totalkredits realkreditlån til 41 pengeinstitutter. Overfor Konkurrencemyndighederne har Nykredit måtte give tilsagn om, at de 41 mindre banker, sparekasser og andelsbanker også må have andre realkreditlån på hylderne.

Topchefen i Nykredit - der også er bestyrelsesformand i Totalkredit - Michael Rasmussen siger, at han er tilfreds med, at der nu er skabt klarhed om rammerne for Totalkredit.

- For Totalkredit har det været afgørende at indgå en tilsagnsaftale, der skaber de bedst mulige forudsætninger for at fortsætte det gode og langvarige samarbejde med pengeinstitutterne i Totalkredit-samarbejdet, så vi fortsat kan tilbyde danske boligejere markedets bedste og billigste lån, uanset hvor i landet de bor, siger han i en pressemeddelelse efter afgørelsen.

Efter tilsagnene kan de 41 banker nu også tilbyde realkreditlån fra DLR - men ikke fra realkreditinstitutter, der har en bank i ryggen. Det betyder, at Jyske Bank, Nordea og Danske Bank ikke kan få foden indenfor i de mindre banker.

Selv mener Michael Rasmussen, at man i Totalkredit "er meget konkurrencedygtige", og han påpeger, at pengeinstitutterne i Totalkredit-samarbejdet er til stede med filialer i hele landet.

- Det står i modsætning til de største pengeinstitutter i Danmark, der over de senere år har lukket filialer og trukket sig fra store dele af Danmark, især uden for de store byer, siger han.

Aftalen gælder foreløbig fem år frem.

Det har især været Jyske Bank, der har set sig arrig på den aftale, som Totalkredit har med de mindre banker. Banken klagede i 2021 til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over, at konkurrencen blev begrænset på den konto.

Totalkredit har en dominerende stilling på markedet med en markedsandel på cirka 50 pct. Og det har været en god forretning for bankerne i samarbejdet, da de hvert år får milliardbeløb i provisioner for formidlingen af lånene- en provisionsaftale der i det store hele består fremadrettet.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne