Nørresundby Bank fastholder forventningerne
Nordjyske Nørresundby Bank er aktuel med sit regnskab for første kvartal, hvor indtjeningen stiger markant som følge af en stigning i nettorenteindtægterne og kursreguleringerne samt et fald i driftsudgifterne. Forventningerne til helåret fastholdes.
Bankens netto rente- og gebyrindtægter steg i første kvartal til 110,6 mio. kr. fra 102,4 mio. kr. for samme periode året forinden. Nedskrivninger på udlån steg til 13,4 mio. kr. fra 6,9 mio. kr. Samlet set viste resultatet før skat en stigning til 35,3 mio. kr. fra 5,3 mio. kr.
Resultatet er positivt påvirket af positive kursreguleringer på 9,6 mio. kr. mod negative med 7,8 mio. kr. for samme periode året før. Yderligere er driftsudgifterne reduceret til 3,9 mio. kr. fra 15 mio. kr. grundet en mindre overførsel til Indskydergarantifonden vedr. konkursramte pengeinstitutter.
For 2012 forventer Nørresundby Bank fortsat et primært resultat før kursreguleringer og nedskrivninger på udlån m.v. på 140-160 mio. kr.