Nationalbanken: Banker øger konkurrencen om gode erhvervskunder

Udgivet den 08-07-2015  |  kl. 09:17  |  

Der bliver kæmpet hårdere mellem bankerne om nye erhvervskunder, især blandt de store pengeinstitutter i Danmark. Det skriver Nationalbanken i sin kvartalsvise udlånsundersøgelse.

Undersøgelsen viser dels, at der fortsat er stigende efterspørgsel efter lån på erhvervsområdet. Det gælder både små og store virksomheder, og de går især til de store pengeinstitutter, skriver Nationalbanken.

- Efterspørgslen fra eksisterende kunder har derimod ikke ændret sig væsentligt for de store og mellemstore pengeinstitutter, lyder det dog.

Konkurrencebilledet blandt bankerne gør samtidig, at der er lempet på kreditpolitikken, så det er blevet lettere og biligere for erhvervskunderne at opnå lån i Danmark, skriver centralbanken.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Makro❯  Danmark❯ 

Relaterede nyheder