Naturgasselskaber giver milliardoverskud om få år
København--4. august--NetPosten--Det danske naturgasprojekt bliver allerede om få år en guldrandet forretning med overskud i milliardklassen. Det skyldes, at økonomien i det danske naturgasprojekt udvikler sig væsentligt bedre end forventet på grund af lave renteudgifter og større naturgassalg, fremgår det af en analyse i ugebrevet Mandag Morgen.
Udviklingen har udløst en strid om retten til milliarderne mellem Finansministeriet og de fem kommunale naturgasselskaber. Disse blev i en privatretlig aftale i 1987 sikret afgiftsfritagelse til år 2015, selvom de allerede fra 2003 bliver gældfri og guldrandede forretninger.
Forhandlinger brød sammen den 27. juni, da KOMGAS (de fem kommunale selskabers samarbejdsorgan) meddelte, at videre forhandlinger må afvente det EU-direktiv om naturgasmarkedet, som ventes at falde på plads i efteråret
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›