Netcompany får lagt en tier på kursmålet hos britisk storbank
Netcompany har fået løftet sit kursmål hos Barclays til 200 kr. fra 190 kr., viser data fra Bloomberg News. Den britiske storbank gentager dog anbefalingen "undervægt".
Kursmålet indikerer da også et negativt potentiale på over 22 pct. sammenlignet med torsdagens lukkekurs.
Netcompany steg torsdag over 9 pct. til 258,50 kr. i kølvandet af sit årsregnskab. Her varslede it-koncernen et tilbagekøbsprogram på 150 mio. kr.
For 2024 spår Netcompany en vækst på 7-10 pct. mod ventet 9,8 pct. Til gengæld ligger midtpunktet af Netcompanys prognose for EBITDA-marginen på 15-18 pct. snert op ad analytikernes estimat på 16,6 pct.
Desuden meldte topchef André Rogaczewski om "rigtig god visibilitet", når det kommer til udsigterne for i år.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›