Netflix vil låne 2 mia. dollar mere

Udgivet den 21-10-2019  |  kl. 23:07  |  

Den amerikanske streamingkæmpe Netflix vil sælge obligationer for 2 mia. dollar, da koncernen trapper op forud for lanceringen af nye konkurrenter fra Disney og Apple og fortsat brænder kontanter op på nyt indhold.

- Provenuet fra salget vil blive brugt til generelle formål, der kan omfatte køb af indhold, produktion og udvikling og potentielle opkøb, hedder det i en meddelelse fra Netflix.

Obligationerne vil få en løbetid på 10,5 år og vil ikke kunne købes tilbage af koncernen, og de vurderes af kilder over for Bloomberg News at blive udbudt med en rente på 5,125 pct. for dollarobligationerne og omkring 3 pct. for euroobligationerne.

Netflix havde i tredje kvartal, som var bedre end ventet på bundlinjen, en negativ pengestrøm på 551 mio. dollar, men koncernen stillede samtidig i udsigt at forbedre den parameter i 2020.

Netflix-ledelsen understregede også i kvartalsregnskabet, at man er godt på vej til at nå målet om en driftsmargin på 13 pct. i 2019, ligesom koncernen sætter mål for en markant forbedring til næste år.

- I 2020 vil vi sætte et mål for en udvidelse af driftsmarginen på 300 basispoint, på niveau med den forbedring, vi har leveret hvert år siden 2017, hed det.

Netflix' aktie steg 1 pct. mandag. Torsdag steg den også 2,5 pct. på sidste uges regnskab, mens aktien imidlertid mistede hele 6,2 pct. fredag på et generelt salgspres på Faang-aktierne.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Seneste nyheder

06:34 Norden sænkes til "hold" hos SEB - kursmål sakses over 45 pct.
06:34 Carlsbergs kursmål løftes hos britisk børshus efter regnskab
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:32 Asien: Hongkong og Shanghai trækker for mens Tokyo blinker rødt
06:32 Valuta: Investorerne træder vande op til amerikansk jobrapport
06:32 USA/T-bond: Renter tikkede let op inden fredagens vigtige jobrapport
06:32 USA/lukning: Mindre aktiefremgang med Nvidia, Amazon og Eli Lilly i front
06:30 Kalender med link - fredag den 7. februar
18:03 Europa/lukning: Rekordslutning efter tre dage med plus og pæne regnskaber
17:22 Rockwools topchef: Amerikaneres investeringer er drevet af effektivitet
17:11 Torsdagens obligationer: Nærmest stillestående rente set over hele dagen
17:10 Torsdagens aktier: Rockwool fortrængte Mærsk, Ørsted og Carlsberg fra toppen på plusdag
16:39 Rockwool sender mindre gaveregn over aktionærerne i stærk afslutning på 2024
15:44 USA/åbning: Fortsat fortrøstningsfuld i tillid til ro fra tro og pæne regnskaber
15:26 Europa/aktier: På rekordkurs efter tre plusdage
15:04 Carlsberg-chef om bred guidance: Det giver tiltro til eksekvering trods global usikkerhed
14:55 2024 blev det bedste år i Skjern Banks 119-årige historie
14:47 USA/tendens: Positive forventninger til regnskaber og ro på Trump
14:04 Tryg får løftet kursmålet hos Jefferies: Salgsvæksten bør komme i fokus
13:32 Ørsteds kriseplan afhænger af frasalg: Vi er godt på vej siger topchef