Nilfisk-rival stiger markant efter stærke kvartalstal og opjustering

Udgivet den 31-10-2023  |  kl. 14:26  |  
Arkiv: Foto

Den amerikanske Nilfisk-rival Tennant klarede sig noget bedre end ventet i tredje kvartal og opjusterer igen forventningerne til hele 2023.

Tennant omsatte for 304,7 mio. dollar i kvartalet, mens buddet fra to analytikere adspurgt af Bloomberg News lød på 295,5 mio. dollar. Den organiske vækst opgøres til 13,9 pct. drevet af både øgede priser og volumenvækst.

Også indtjeningsmæssigt var tredje kvartal langt bedre end ventet. Tennant fik således en justeret indtjening per aktie på 1,34 dollar mod konsensus om 1,15 dollar blandt analytikerne.

Det justerede driftsresultat, EBITDA, opgøres til 45,9 mio. dollar mod 33,8 mio. dollar i samme kvartal året før, og driftsmarginen steg dermed med 220 basispoint til 15,1 pct.

- Vi er glade for at kunne rapportere stærke resultater for tredje kvartal, som bygger videre på momentum fra første halvdel af året. Dette var fjerde kvartal i træk, hvor vores globale team leverede organisk salgsvækst og et justeret driftsresultat over vores forventninger og bringer os på sporet af at kunne levere rekordresultater for året, siger Dave Huml, der er administrerende direktør hos Tennant, i regnskabet.

For hele året løftes forventningerne præciseres forventningerne til omsætningen til 1,23-1,25 mia. dollar mod en tidligere prognose på 1,2-1,25, mens konsensus blandt analytikerne inden regnskabet var 1,23 mia. dollar.

Prognosen for den organiske vækst er opjusteret til 12,5-14,5 pct. fra tidligere ventet 10-14 pct.

Samtidig hæves forventningerne til den justerede indtjening per aktie til 5,7-6,1 dollar fra tidligere ventet 5,10-5,75 dollar. Det er langt over analytikernes bud på 5,58 dollar.

Tennant-aktien stiger med 7,4 pct. til 81 dollar i tirsdagens formarked.

Herhjemme ligger Nilfisk-aktien ved 14.30-tiden 2,6 pct. højere i 111,80 kr. Størstedelen af stigningen var dog allerede kommet før offentliggørelsen af Tennant-regnskabet.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

08:17 Aktier/tendens: Zealand Pharma i fokus med løftet aktiesalg i positivt marked
08:01 Tysk forbrugertillid tager overraskende dyk i måling for juli
07:45 NKT får løftet kursmålet med knap 6 pct. af Berenberg
07:31 Råvarer: Oliepriserne på vej op igen forud for officielle lagertal
07:20 Obligationer/tendens: Renterne vender til lille plus - investorerne afventer inflationstal
07:11 ECB's Rehn ser sats på yderligere to rentesænkninger i år som rimeligt
06:32 Asien: Stigninger for anden dag i træk
06:32 Valuta: Dollar uændret trods strammeragtige kommentarer fra Fed-direktører
06:32 USA/T-bond: Små rentestigninger på vent-og-se-tirsdag
06:32 USA/lukning: Nvidia i comeback sikrede aktieplus tirsdag
06:30 Kalender med link - onsdag den 26. juni
17:46 Europa/lukning: Airbus snublede i mangel på reservedele - Zealand Pharma fortsatte optur
17:24 Zealand efter tre rekorder på stribe: Indleder salg af nye aktier for over 6 mia. kr.
17:04 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks i grønt - Zealand Pharma fortsatte op
17:02 Novo Nordisk sætter rekord: Markedsværdien passerer 4500 mia. kr.
17:00 Tirsdagens obligationer: Rentefald på stille dag med tillidstal og centralbanktaler
16:29 Novo og Pandora er i top 100 i Time Magazines kåring af de mest bæredygtige virksomheder
16:08 Amerikansk forbrugertillid faldt mindre end ventet i juni
15:58 Rockwool vil bygge ny fabrik i Sverige med verdens største elektriske stensmelter
15:40 USA/åbning: Revanche til Nvidia og Eli Lilly går efter endnu en rekord i blandet åbning