Nilfisk-topchef køber aktier for lige over 760.000 kr.
René Svendsen-Tune, der er midlertidig topchef i Nilfisk, har købt aktier i selskabet for lige knap 762.000 kr.
Det fremgår af en meddelelse fra producenten rengøringsudstyr fredag.
Topchefen har samlet købt 6000 aktier, og transaktionen fandt sted torsdag, hvor selskabet også aflagde regnskab.
René Svendsen-Tune afløses senest til juli af Jon Sintorn, der blev udpeget som afløser i december sidste år. René Svendsen-Tune kommer fra Nilfisks bestyrelse og varetager midlertidigt stillingen som topchef, efter at Torsten Türling takkede af i august på grund af familiære årsager.
Aktien stiger fredag 2,8 pct. til 133 kr.
I 2024 forudser Nilfisk en organisk omsætningsvækst i intervallet 3-6 pct. og en EBITDA-margin før særlige poster på 13-15 pct.. Det skal ses i forhold til en ventet flad omsætningsvækst i 2023 og en EBITDA-margin på 12,8 pct.
.\\˙ MarketWire
Tags: insiders dealing❯ Shares❯