NKT A/S 1. kvartal 2020:  Forbedrede finansielle resultater drevet af kabelforretningen

Udgivet den 13-05-2020  |  kl. 05:33  |  

Selskabsmeddelelse

13. maj 2020
Meddelelse nr. 7

NKT A/S 1. kvartal 2020:  Forbedrede finansielle resultater drevet af kabelforretningen

NKT CEO Alexander Kara siger:
- Jeg er tilfreds med at omsætning og indtjening steg i 1. kvartal 2020, og at udviklingen var drevet af alle tre forretningsområder. Jeg er også meget glad for, at vi tidligere i maj vandt den største DC højspændingsordre nogensinde i form af en væsentlig del af projektet SuedOstLink, som understreger vores position som en central aktør i den grønne transformation i Tyskland. NKT Photonics leverede lavere indtjening og omsætning i 1. kvartal 2020 og var negativt påvirket af coronavirus pandemien.

Finansielle højdepunkter for 1. kvartal 2020

EUR mio. NKT NKT Photonics
Omsætning 240,3* 12,7
Organisk vækst 19% -13%
Operationelt EBITDA 10,2 -1,8
Operationel EBITDA-margin 4,2% -13,9

*std. metalpriser

Finansielle forventninger til 2020
De finansielle forventninger til NKT er uændrede i forhold til Selskabsmeddelelse nr. 6 af 5. maj 2020. Omsætningen (std. metalpriser) forventes stadig at blive cirka EUR 1,0-1,1 mia. og operationelt EBITDA forventes stadig at blive
cirka EUR 40-60 mio.

Som beskrevet i Selskabsmeddelelse nr. 6 af 5. maj 2020 er de finansielle forventninger til NKT Photonics om cirka 5-15% organisk omsætningsvækst og en EBITDA-margin på cirka 15-18% trukket tilbage, indtil der er et mere klart billede af markedsudviklingen.

NKT 1. kvartal 2020: Stigende omsætning og indtjening drevet af alle tre forretningsområder
NKT generede en omsætning (i std. metalpriser) på EUR 240,3 mio. i 1. kvartal 2020, svarende til en organisk vækst på 19%. Omsætningen i markedspriser var EUR 318,4 mio. Den stigende omsætning kombineret med forbedret produktions-output og et tilfredsstillede omkostningsfokus førte til en forbedret EBITDA på EUR 10,2 mio. Stigningen i omsætning og indtjening sammenlignet med 1. kvartal 2019 var drevet af alle tre forretningsområder. Coronavirus havde begrænset betydning for de finansielle resultater i kvartalet.

Efter balancedatoen blev NKT tildelt den største ordre nogensinde til en værdi på cirka EUR 500 mio. til højspændingsprojektet SuedOstLink i Tyskland. Ved udgangen af 1. kvartal 2020 udgjorde ordrebeholdningen i højspændingssegmentet, eksklusiv ordren til SuedOstLink, EUR 1,24 mia. (EUR 1,11 mia. i std. metalpriser), hvilket var cirka EUR 130 mio. mindre end ved udgangen af 2019. Der var fortsat fremdrift på flere udbudssager på tværs af segmenter og geografier, og der forventes et antal ordretildelinger i markedet i de kommende måneder, inklusive flere tildelinger af de tyske højspændings-korridorprojekter.

NKT Photonics 1. kvartal 2020: Resultat negativt påvirket af coronavirus pandemien
NKT Photonics leverede en omsætning på EUR 12,7 mio. i 1. kvartal 2020, svarende til en organisk vækst på -13%. EBITDA var EUR -1,8 mio. Selvom 1. kvartal traditionelt er det med den laveste omsætning, var udviklingen stadig lavere end forventet. Det svagere resultat sammenlignet med 1. kvartal 2019 var drevet af Industrial-segmentet, hvor salget var negativt påvirket af, at en række ordrer blev udskudt på grund af restriktioner og usikkerhed som følge af udbruddet af coronavirus. Ingen af de omtalte ordrer er blevet annulleret.

På grund af øget usikkerhed i markedet forårsaget af coronavirus pandemien, forventer NKT ikke at afslutte afsøgningen af de strategiske alternativer for NKT Photonics i nær fremtid.

Telekonference
NKT afholder en telekonference for investorer og analytikere kl. 9:00 den 13. maj 2020, som kan følges på investors.nkt.com. Den tilhørende præsentation vil være tilgængelig før telekonferencen (kode 1789072). For at deltage, ring fra:

Danmark: +45 32 72 04 17
UK: +44 207 192 8338
US: +1 646 741 3167

Kontakt
Investor Relations: Michael Nass Nielsen, Head of Investor Relations, tlf.: +45 2494 1654
Presse:                   Helle Gudiksen, Head of Group Communications, tlf.: +45 2349 9098

Vedhæftet fil

NKT_Interim_Report_Q1_2020_200513

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Carrefour blev ekspederet mod udgangen efter trist prognose i rødt marked
17:18 Torsdagens obligationer: Renten faldt let på dag med taler og vigende nøgletal
17:14 ISS belønnet med tredjestørste stigning nogensinde oven på stærkt årsregnskab
17:05 Torsdagens aktier: ISS i tredjestørste stigning nogensinde mens Cbrain blev straffet
16:22 Europæisk forbrugertillid voksede mere end ventet
15:45 Amazon køber rettigheder til James Bond
15:41 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker fra rekord - Walmart og Palantir sendes ned
14:25 Genmab får godkendt kræfthåb til endnu en lymfekræftform i Japan
14:22 USA/tendens: Amerikanske aktier bakker minimalt fra rekord efter ny usikkerhed
14:07 Rovsing er ramt af forsinkelser hos kunder: Overvejer salg af nye aktier
13:10 Amerikansk detailkæmpe skuffer med prognosen: Aktien sendes kraftigt ned
13:05 Europa/aktier: Carrefour ekspederes mod udgangen efter trist prognose - ISS trækker op
12:36 Carrefour slås tilbage til 2020 efter "trist" prognose for 2025
12:25 Obligationer/middag: Renter handler sidelæns før tillidstal og flere taler
11:59 Freetrailers toplinje vokser pænt i andet kvartal - bundlinjen følger med
11:45 Aktier/middag: ISS og Zealand tager top og bund efter årsregnskaber i grønt marked
11:28 Ledelse og markedet er enig: Flot kvartalsregnskab fra FLSmidth
11:06 MT Højgaard/CEO: Robust år i et marked tynget af geopolitik og renteusikkerheder
11:01 ISS-chef ser ingen grund til store opkøb i 2025 - tysk joker kan løfte tilbagekøbsprogram
10:28 DAB leverer historisk overskud i 2024: Strategiskift vil påvirke i fremtiden