NKT A/S 3. kvartal 2018: Finansielle resultater i 3. kvartal 2018 som forventet, men finansielle forventninger til helåret 2018 justeret

Udgivet den 16-11-2018  |  kl. 06:35  |  

Selskabsmeddelelse

16. november 2018 
Meddelelse nr. 17

NKT A/S 3. kvartal 2018: Finansielle resultater i 3. kvartal 2018 som forventet, men finansielle forventninger til helåret 2018 justeret

Konstitueret CEO og CFO Roland M. Andersen kommenterer:
- Samlet set var vores finansielle resultater i 3. kvartal 2018 som forventet. Som følge af eksterne uventede omstændigheder har vi imidlertid sænket vores finansielle forventninger til 2018 i NKT. Jeg er tilfreds med at vores højspændingsordrebeholdning er begyndt at vokse igen, men på trods af at vi har taget vores rimelige andel af projekter i 2. halvår 2018 vil vores indtjening blive lavere i 2019 sammenlignet med 2018. Det er desuden tilfredsstillende, at observere at NKT Photonics fortsatte sit vækstmomentum i 3. kvartal 2018.

Finansielle højdepunkter for 3. kvartal 2018

EUR mio. NKT NKT Photonics
Omsætning 286,9*  15,2
Organisk vækst -1% 21%
Operationelt EBITDA  26,1  1,5
Operationel EBITDA-margin 9,1%* 9,9%

* Std. metalpriser

Opdaterede finansielle forventninger til 2018
De finansielle forventninger for NKT er opdateret, mens de for NKT Photonics er uændrede i forhold til udmeldingen af 27. februar 2018, jf. selskabsmeddelelse nr. 1.

I NKT forventes fortsat en omsætning (std. metalpriser) på cirka EUR 1,0-1,1 mia. Operationelt EBITDA forventes nu at blive cirka EUR 70 mio. (tidligere i den nedre af ende af cirka EUR 90-110 mio.). Den sænkede forventning skyldes at NKT bliver påvirket af eksterne faktorer relateret til to igangværende højspændingsprojekter.

Engangsomkostninger forventes at blive cirka EUR 27-28 mio. sammenlignet med tidligere cirka EUR 20 mio.

I NKT Photonics forventes fortsat en omsætning på cirka EUR 65-70 mio. og EBITDA forventes fortsat at blive cirka EUR 10 mio.

Præliminære finansielle forventninger til 2019
På trods af at NKT har vundet sin andel af udbud på højspændingsprojekter i de relevante markeder, så har perioden siden august 2018 ikke resulteret i nok ordretildelinger med væsentlig indvirkning på indtjeningen i 2019, der som følge deraf vil blive lavere end i 2017 og 2018. Operationelt EBITDA forventes at blive cirka EUR 10-30 mio. i 2019. Forventningerne inkluderer ikke NKT Photonics.

NKT vil præsentere mere detaljerede finansielle forventninger til 2019 og en opdatering af forudsætninger og initiativer senest i årsrapporten for 2018, som offentliggøres d. 28. februar 2019. Denne vil også inkludere finansielle forventninger til 2019 for NKT Photonics.

NKT: Omsætningen negativt påvirket af det svenske mellemspændingsmarked og operationelt EBITDA var lavere end i 3. kvartal 2017. Flere tildelinger af højspændingsprojekter siden slutningen af 2. kvartal 2018
I 3. kvartal 2018 var omsætningen (std. metalpriser) EUR 286,9 mio., en tilbagegang fra EUR 303,2 mio. i 3. kvartal 2017. Den organiske vækst var -1% som blev negativt påvirket af installationsrestriktioner på det svenske mellemspændingsmarked. Det operationelle EBITDA på EUR 26,1 mio. i 3. kvartal 2018 var EUR 17,7 mio. lavere end i 3. kvartal 2017. Dette skyldes primært sammensætningen af projekter i Solutions, hvor gennemsnitlige projektmarginer og kapacitetsudnyttelsen var lavere, samtidigt med en utilfredsstillende indtjening i Applications.

Efter en periode i løbet af 2017 og 1. halvår 2018 med et relativt lavt niveau af projekttildelinger i højspændingsmarkedet er aktiviteten øget siden. NKT har siden slutningen af 2. kvartal 2018 tilføjet fire større højspændingsprojekter til sin ordrebeholdning, to i 3. kvartal 2018 og to efter balancedagen, med en samlet kontraktværdi på cirka EUR 520 mio. På trods af at den seneste udvikling er positiv, vil den begrænsede tildeling af ordrer til NKT i løbet af de seneste 12 måneder påvirke aktivitetsniveauet negativt i Solutions i den resterende del af 2018 og i 2019.

NKT Photonics: Vækstmomentum fortsat i 3. kvartal 2018 med 21% organisk vækst
Omsætningen i NKT Photonics blev EUR 15,2 mio. i 3. kvartal 2018, en stigning fra EUR 11,2 mio. i 3. kvartal 2017, svarende til en organisk vækst på 21%. Den solide væksttrend fra 1. halvår 2018 blev dermed fastholdt. Den positive udvikling reflekterede solid performance på tværs af produktkategorier og forretningssegmenter. Omsætningsvæksten havde også en positiv indvirkning på indtjeningen. EBITDA i 3. kvartal 2018 blev EUR 1,5 mio., mod EUR -0,8 mio. i den samme periode i 2017.

NKT Photonics fortsatte med at levere solide fremskridt i ordreindtaget som steg med 22% i 3. kvartal 2018. På samme måde som omsætningen, så var de nye ordrer bredt funderet på tværs af forretningssegmenter.

Telekonference
NKT holder i dag kl. 10.00 en telekonference for investorer og analytikere, og den kan følges på investors.nkt.com. Den tilhørende præsentation vil være tilgængelig om kort tid. For at deltage, ring fra: 

Danmark: +45 3515 8049
UK: +44 330 336 9105
US: +1 929 477 0324

Kontakter
Investor Relations: Michael Nass Nielsen, Head of Investor Relations, tlf.: +45 2494 1654
Presse: Helle Gudiksen, Head of Group Communications, tlf.: +45 2349 9098

Vedhæftet fil

NKT Interim Report Q3 2018

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:13 Aktier/middag: Vestas til tops på købanbefaling fra Deutsche Bank
10:18 Olieprisen falder med udsigt til øget olieproduktion under USA's kommende finansminister
10:04 Tysk erhvervstillid dykker mere end ventet
09:37 Aarsleff får løftet kursmålet efter opjustering: Danske Bank spår stærkt momentum fortsætte
09:19 Aktier/åbning: Vestas og Bavarian går til tops i positivt marked
09:17 Commerzbank sendes i hullet: Italiensk bejler har fundet et andet opkøb
08:52 Obligationer/åbning: Tiårig rente trykkes under 2 pct. - øget tro på stor rentenedsættelse
08:20 Aktier/tendens: Stigninger i sigte - hårdt prøvede Vestas får rygklap af tysk storbank
08:20 Chefanalytiker: Den europæiske gassituation begynder at ligne krisen i 2022
08:19 Chefanalytiker: Den europæiske gassituation begynder at ligne krisen i 2022
08:03 ECB's cheføkonom ser en ende på den restriktive pengepolitik i 2025
07:25 Trump udpeger Scott Bessent til finansminister: "3-3-3-politik" skal sikre fremgang
07:24 Obligationer/tendens: Politisk udnævnelse sender renterne ned
07:17 Råvarer: Olieprisen lidt ned efter hektisk uge med øgede geopolitiske spændinger
07:00 Genmab får barberet kursmålet: Jefferies afventer nyt om option på Darzalex-arvtager
06:47 Asien: Bred fremgang på nær Kina efter Trumps udnævnelse af ny finansminister
06:35 Bavarian: WHO ser fortsat mpox-udbrud som en global sundhedskrise
06:34 Vestas får dugfrisk købsanbefaling af tysk storbank
06:34 COP 29 topmøde ender med milliard-mål for klimahjælp til ulande
06:32 Valuta: Dollar svækkes fra stærkeste niveau i næsten to år mod euro