NKT undersøger muligheder for salg af Photonics

Udgivet den 21-11-2019  |  kl. 00:36  |  

NKT har igangsat en strategisk proces for forretningsbenet Photonics, som dermed ser ud til at være på vej til at blive solgt.

Det fremgår af en meddelelse sent onsdag, hvor selskabet også leverer regnskabstal for tredje kvartal og justerer på forventningerne til hele 2019.

- I dag igangsætter vi en afsøgning af de strategiske alternativer for NKT Photonics for at optimere den værdiskabelse, vi mener forretningen har. Det er nu det rette tidspunkt for en sådan proces for at positionere NKT Photonics til langsigtet vækst og for at understøtte, at vi nedbringer gældsandelen på NKT's balance, siger Jens Due, der er bestyrelsesformand hos NKT, i meddelelsen.

NKT har ikke fastlagt en endelig tidsramme for afslutningen af afsøgningen af strategiske muligheder, og der er heller ikke fastlagt nogen beslutning om en bestemt transaktionsform eller alternativt udfald, oplyser selskabet.

- NKT A/S har ikke til hensigt at give yderligere udmeldinger omkring afsøgningen, med mindre det konkluderes at være påkrævet på grund af omstændighederne eller af lovgivningen, skriver selskabet i meddelelsen.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

06:30 Kalender med link - mandag den 13. januar
17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier