NKT venter resultat efter skat og minoritetsint. på 2,4 mia. kr. for 1999
København--24. august--NetPosten--Som følge af den ekstraordinære avance ved salget af Lexel venter NKT koncernen, at resultatet efter skat og minoritetsinteressers andel for 1999 vil blive på 2,4 mia. kr., således som det tidligere er oplyst. Det fremgår af koncernens halvårsregnskab tirsdag.
Koncernens omsætning for hele 1999 ventes at blive lavere end i 1998 som følge af koncernens ændrede selskabssammensætning. Hertil kommer, at ordresituationen for højspændingskabler, søkabler og fleksible rør er meget utilfredsstillende. Der kan tidligst i år 2000 ventes en forbedring af dette forhold, skriver ledelsen.